Svar: Umulige børn og umulig mor eller omvendt
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Først vil jeg lige sige at det er okay at begå fejl. Den perfekte mor, hvem er hun? For mig er det at man ikke altid gør som man 'bør' gøre, eller har læst at man 'skal' gøre faktisk noget godt. Det viser jo at man kun er et menneske og mennesker begår fejl og skal lære af deres fejl.
Det at man nogle gange er nødt til at prøve sig frem og finder ud af at det man gjorde var forkert, eller det at man reagerer som situationen nu byder og man ikke altid når at tænke sig om - det er okay, sådan er det at være forældre. Det lærer jo også dine børn at det er okay de gør det samme. De vil også skulle prøve sig frem, vil nogle gange reagere uhensigtsmæssigt i situationer - men du elsker dem alligevel og det vigtigste er at man ikke bærer nag og at man som sagt lærer af sine fejl.
Det er naturligt at børn og især søskende skændes. Det er naturligt at Caroline har svært ved at dele med sin lillebror. Selvom de to også er glade for hinanden og har det godt sammen, så er han og vil han altid være en rival. Der vil være konkurrence imellem de to og når de opfører sig dårligt overfor hinanden, så handler det ofte om at de ikke er i stand til at tale om de smertefulde følelser de har. Det er jo et eller andet sted ikke tilladt at 'hade' sin lillebror selvom man nogle gange gør det ...
Det er utrolig vigtigt at du prøver at lytte til Caroline og finde ud af hvad det er der sker, når hun bliver gal på Christofer. For et eller andet sted, har hun naturligvis lov til at have noget at sit legetøj for sig selv, hun har sit, han har sit og sådan er det nødt til at være. Nogle ting må de så også være fælles om - du kan jo ikke købe to af alt - men mange ting skal hun have lov til at have for sig selv.
Du skal være meget opmærksom på at det ikke kun er Caroline der får skæld ud, selvom hun er den ældste og du skal være meget opmærksom på hvordan og hvor tit du skælder hende ud. Hvis hun bliver skældt meget ud, får mange ordre, bliver råbt af, du bruger trusler "hvis du ikke opfører dig ordentlig så ..." så vil det påvirke hende rigtig meget og også skade hende på sigt. Men det vil naturligt også påvirke den måde hun er overfor Christofer på - den måde du kommandere og taler til hende på vil hun overføre til ham og skælde ud på ham. Så du skal altså være opmærksom på at nogle af de frustrationer og konflikter der er mellem hende og lillebror, måske afspejler nogle af de frustrationer og konflikter der er mellem dig og hende.
Børn fødes ikke socialiserende og hensynsfulde overfor andre. Det er noget de lærer i takt med at de vokser op, det er noget de lærer af at være sammen med hensynsfulde voksne og ved at blive lyttet til og guidet, når ting er svære. En god regel er altid at være meget rosende, ekstra rosende, når børnene gør noget godt, noget som gør dig glad. Du skal tydeliggøre, hvad det er du nyder og hvad det er du gerne vil have mere af - det skal fylde meget mere end alt det de måske gør forkert.
Du skal også overveje hvornår det er nødvendigt at blande dig i konflikterne og hvornår du skal lade dem klare det selv. Det samme gælder i forhold til deres individuelle opførsel. Nogle ting skal du overse og gå let hen over, andre ting skal du tage alvorligt og du skal gribe ind med det samme. En bestemt irettesættelse er nødvendig, når dit barn er i fare for at gøre skade på sig selv eller på ...
... andre.
Når børn bliver provokerende, gør irriterende ting, så er det ofte for at få opmærksomhed. Det handler ikke om at du ikke ser børnene eller laver ting med dem, det kan handle om de små ting i hverdagen. Det kan være at du har talt i telefon med familie eller en veninde i f.eks. 20 minutter og i den tid har din datter (eller søn) ingen kontakt haft med dig. Det kan også være at Caroline bliver frustreret fordi du lige nu har brugt tid sammen med lillebror og hun vil hun have at du også ser hende. Det gør at hun finder på et eller andet (ofte irriterende eller provokerende) for at få din kontakt.
Du kan her reagere med skæld ud og råbe af hende, men du kan også reagere med forståelse og humor - gøre hendes drilleri eller uro til en leg "nå, skal du være fræk, pas på så kommer jeg og fanger dig og kilder dig" hvor du så løber efter hende og gør situationen sjov. Det er vigtigt i sådanne situationer at mødes i sjov og ikke i vrede.
Hun er 4 år nu og derfor også ved at være god til at bruge sit sprog, hun er god til at fortælle hvad hun tænker og hvordan hun har det. Det kan derfor være en god idé at spørge ind til hende og få hende til at sætte ord på, hvad der sker. Simpelthen stoppe op og spørge "hov hov, hvad sker der lige nu?", "Hvad er der galt, hvorfor bliver du pludselig så vred eller ked af det?" ...
I kan overveje om det ville være godt at have nogle familieregler, nogle simple og enkle regler, som man skal følge når man bor i jeres hus. Reglerne skal gå begge veje, der skal være regler for både børn og voksne og I skal sætte jer ned og tale om reglerne, så alle kender dem. Regler gør os trygge og det kan være rart for et barn på 4-5 år at kende til reglerne, fordi det giver retfærdighed. Derfor kan man godt i denne alder "holde familiemøde" og tale om visse regler. Man kan også tale om hvilke konsekvenser der er for at bryde en regel og hvilken belønning der er, hvis en regel overholdes.
Det er klart at hun stadig i kraft af sin alder ikke altid vil kunne overholde reglerne, tingene er for hende nogle gange meget sort-hvide, men man kan godt forsøge at lave nogle aftaler, regler der skal følges. Naturligvis simple og enkle ting, men det at hun oplever at I lytter til hende og hvad hun gerne vil er en god idé.
I kunne f.eks. tale om hvordan man trøster, når nogen er kede af det. Hvordan man bliver gode venner igen, hvis man er blevet sure. Hvordan man nogle gange kan undgå at blive uvenner osv. Ligesom I også kan tale om de ting, som skal gøres og som nogle gange måske giver konflikter - påklædning, oprydning, bad osv. Nogle forældre vælger her at lave et stykke papir hvor tingene skrives ned, de ting som man er enige om skal gøres og så får man en guldstjerne eller lignende, når man har gjort det. Er der et vist antal stjerner, så får man f.eks. en tur i biografen...
Det er et forsøg værd, håber du kan bruge det lidt videre.
Du beder om et bogforslag og jeg vil anbefale dig at læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland. Du finder den i min bogguide under 'børneopdragelse' - oversat til dansk. Den findes originalt på engelske og hedder der "The Science of parenting. Practical Guidance on sleep, crying, play and building emotional wellebeing for life". Dorling Kindersley Limited.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor











