Svar: Usikker i moderrollen
Kære du
Tak for dit brev :)
Det er absolut ikke noget i dit brev, som får alarmklokkerne til at ringe hos mig - tværtimod. Det lyder som om at du er en sød, kærlig, omsorgsfuld, empatisk og god mor og hvad mere kan man næsten ønske sig ... :)
Jeg tror du er farvet af de teoretikere du har læst og det er svært nogle gange måde at være 'fagperson' og at være mor. Tro mig, jeg ved godt hvordan det er :)
Uden at dette skal blive en indledning i diverse børne- og udviklingsmæssigt teorier, så lyder det som om at du gør det hele rigtig fint. Winnicott beskriver mors evne til 'holding'. Det er den helt naturlige evne til at fornemme barnets behov, tage det op når det græder, trøste og berolige. Det er ikke noget man kan lære af at læse i en bog, det er noget som ligger i moderen naturligt, når hun er sammen med sit barn.
Det lyder bestemt som om at du har været i stand til at 'holde' dit barn. Du har givet ham masser af nærhed, fysisk kontakt osv. fordi du har fornemmet at dette var det bedste og rigtige for ham. Du har som noget helt naturligt reageret hensigtsmæssigt på hans signaler - og du gør det stadig. Det siger selv din mor og din søster, nogle gange reagerer du næsten for tidligt, fordi det er så indbygget i dig :)
Ifølge Bowlby så har barnet fra fødslen en mulighed for at kunne regulere sin nærhed til moderen. Barnet vil holde øje med sin mor og søge moders beskyttelse og nærhed, hvis der er behov for det og moderen vil på samme måde, hvis barnet fjerner sig fra hende, genoprette kontakt og nærhed til sit barn.
Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv.
Man skelner normalt imellem 3 former for tilknytningsmønstre:
1. De sikkert tilknyttede børn: Det er børn med sensitive mødre, forstået på den måde at børnene udforsker deres omgivelser, men vender tilbage i situationer ...
... hvor de er usikre og hvor de har behov for tryghed og det er deres mor så i stand til at give dem.
2. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/ambivalente: Det er børn som har en sensitiv mor, men som i visse situationer ignorerer barnet. Det vil overvejende være mors egen følelsesmæssige tilstand, der bestemmer hendes reaktion i forhold til barnet og barnet bliver utrygt fordi det aldrig helt ved hvilken reaktion det vil få fra sin mor. Barnet kan således ikke være sikker på at få omsorg, når det har behov for det.
3. De usikkert tilknyttede børn - de ængstelige/undgående: Det er børn, hvis mødre afviser børnenes forsøg på kontakt og nærhed. Børnene viser ofte stor udforskningstrang i forhold til den fysiske verden, men ikke i forhold til nærhed. Ofte vil disse børn have en meget negativ relation til andre og have svært ved at indgå i et fællesskab.
Når jeg læser dit brev og din beskrivelse, så lyder det som om at du og din dreng har en fin tilknytning. Din dreng søger dig, når han har behov for dig, men han tør også bevæge sig ud i verden mere og mere på egen hånd, fordi han ved at du stadig er der for ham. Han er tryg ved at blive afleveret i sin institution, fordi der er en pædagog, en sekundær tilknytningsperson, som tager over, når mor ikke er der. Det er han tryg ved og det er et sundhedstegn.
Det er klart at du nogle gange vil afvise ham, fordi du ikke har tid eller andet må gøres. Det at han bliver afvist en gang imellem betyder jo ikke at han pludselig bliver et usikkert tilknyttet barn. Så skematisk kan man ikke sætte det op.
Stern er spændende og har lavet nogle fantastiske beskrivelser af det lille barn, jeg vil dog ikke komme nærmere ind på dette her. Men kort sige, at det jo lyder som om at du er rigtig god til at se din dreng som han er.
Det du skal arbejde på er måske at lytte til din kæreste og dem du har omkring dig. Lyt til hvad de siger og tro på at, når de roser din dreng og måden han udvikler sig på, så skyldes det også måden du er omkring ham på :)
Og så er det altså også vigtigt at du ved at det er okay at begå fejl. For mig er man faktisk en mere perfekt mor, hvis man laver fejl en gang imellem. Det lærer jo netop barnet at det er menneskeligt at fejle og at det er okay. Det gør at barnet også tør komme hjem og fortælle at de har lavet en fejl, gjort noget forkert ...
Rigtig meget held og lykke til jer fortsat, håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








