Svar: Skrig og hysterianfald

---

Hej igen

Børn i din datters alder kan på grund af deres udvikling og spirende farefornemmelse godt have opvågninger om natten, hvor de vågner med skrig. Det minder lidt om mareridt, men dog alligevel ikke rigtigt ... Det er her en god idé at forsøge at putte hende tilbage til egen seng igen, evt. tilbyde lidt vand og så atter lægge hende ned. Ikke snakke for meget, ikke tage hende ind til jer, men i stedet prøve at få hende videre i søvnen hvor hun er :)

Hendes hysterianfald som du kalder dem, hænger også sammen med hendes alder. Jeg kalder det fortvivlelsesanfald :) Der er ingen tvivl om at selvstændighedsalderen er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal og følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre. I denne alder er følelserne ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun jo ...

---

---

... stadig meget lille :)

Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun skal have hue og vanter på, når det er snevejr, det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan, det er rigtig svært gerne at ville selv og så opdage at man alligevel ikke kan ...

---

---

At sende hende væk eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så vil hun sandsynligvis gå efter dig, grædende: "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Hun har brug for at du sætter ord på og viser hende at du godt kan rumme det der sker. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det uden at tage det personligt og uden at ville ændre det. Det er okay, at hun lige nu er vred, ked af det sur. Det er ligeså okay, som når hun er glad, charmerende og rigtig sød. Det har hun brug for at vide og brug for at mærke og derfor må du sætte ord på, så hun kan høre at du forstår det "nååå, skatterpige, driller skoene, sååå, det er også dumt!" eller hvad du nu vil sige og så må du naturligvis gerne hjælpe hende, når hun selv har prøvet og det alligevel var for svært :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---