Svar: Motorisk urolig under søvn
Kære trætte mor
Det lyder som om at I har en lille pige som har ondt. Det er fint at jeres sundhedsplejerske har henvist jer til kiropraktor, for hendes problemer kan sagtens stamme fra nakken. Men det er naturligvis problematisk at de 10 behandlinger hun har fået ingen effekt har haft. Jeg synes derfor hun bør vurderes af lægen, for at finde ud af, hvad der er galt - evt. henvises til børneafdelingen.
Måden I beskriver hende på kunne godt tyde på at det er nakke eller skuldre som giver problemer og man skal naturligvis finde ud af præcist hvad det er. Kun derved kan man behandle hende korrekt.
Hvis hun har tydelig venstredrejning, så har hun sandsynligvis også en stramning af halsmusklerne og det er vigtigt at få denne stramning løsnet op med varme, massage og fysioterapi. Det kunne godt lyde som om at jeres datter har det der hedder Torticollis eller evt. det man kalder for Kiss Kid Syndrom.
Det er fint at behandle en evt. fejlstilling eller låsning i nakken med kiropraktor, men ved siden af dette bør hun behandles med ...
... fysioterapi.
Det at svøbe jeres datter er rigtig fint og jeg kan godt forstå at I forsøger med dette. Men hvis hun har en stramning i sine halssener og en låsning i nakken, så gør det måske mere ondt på hende. Man ser det tit ved børn som f.eks. brækker kravebenet under fødslen - de vægrer sig meget mod at blive svøbt og protesterer højlydt ved at blive lagt til at sove på den ene side - netop fordi de har ondt ...
Så mit råd til jer, er altså at få jeres datter grundigt undersøgt og gerne bede egen læge om en henvisning til børneafdelingen. Om ikke andet så for at få lidt aflastning så du som mor kan få sovet!
Har I i den forbindelse ikke en bedstemor eller en god ven eller veninde der kan komme og give flaske, så du kan få lidt mere sammenhængnede søvn velvidende at en anden tager over? Det er vigtigt at du ikke knækker sammen på grund af søvnunderskud - det har jeres datter ikke brug for ...
Rigtig meget held og lykke, håber I finder en god løsning, så jeres datter kan blive undersøgt og I kan få den hjælp til hende som hun og dermed også I har brug for!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder






