Brev:
Motorisk urolig under søvn

Kære Helen
Jeg har søgt svar alle vegne (sundhedsplejerske, læge og venner) uden held. Du er mit sidste forsøg!
Baggrundshistorie:
Jeg fødte en normalvægtig pige til tiden for 11 uger siden. Hun blev taget med sugekop og blev erklæret sund og rask af børnelægen.
Allerede på barselsgangen græd hun meget og ville ikke ligge alene i hospitalets 'plastik-krybber', men kun være i vores favn.
Amningen kom udmærket igang, men efter 1 uge blev jeg genindlagt i 4 døgn med bryst- og blærebetændelse. Herefter blev amningen meget problematisk. Hun græd hysterisk hver gang hun blot så brystet og spyttede brystvorten ud. Jeg begyndte derfor at anvende brystpumpe og supplerede med Nutramigen, når der ikke var rigeligt modermælk. Dermed formåede hun fortsat at øge sin kropsvægt.
Sundhedsplejersken anbefalede ved sit første besøg at kontakte en kiropraktor. Vores datter har nu gennemgået 10 behandlinger, da nakkehvirvlerne er forstrukket pga. sugekoppen, og hun er venstredrejet. Indtil videre har det ikke haft nævneværdig virkning.
For tre uger siden begyndte hun fra den ene dag til den anden igen at ville ammes uden den samme grad af frustration og gråd. Vi supplerer stadig med Nutramigen de gange amningen mislykkes.
Hun er fortsat ofte irritabel, og ligger lige på grænsen til gråd meget af tiden. Hun virker ikke særlig veltilpas og bryder sig ikke om at ligge på legetæppe og lign. mere end 5 minutter af og til. Hun har det bedst på armen, og jeg skal helst være i ...
... bevægelse!
Og nu til hovedspørgsmålet:
Vi kan ikke få vores datter til at sove andre steder end i vores favn. Når vi svøber hende og lægger hende i egen seng eller mellem os i dobbeltsengen er hun motorisk urolig. Arme og ben bevæger sig i krampagtige bevægelser. Isærdeleshed armene er anspændte og søger op mod hovedet og roder rundt omkring øjne og kinder. Hun sveder voldsomt, især i håndfladerne. Dette sker når hun er døsig ved selve indsovningen og derefter gentager det sig cirka hver halve time, hvor der kommer nye 'kramper/spasmer' og sutten ryger ind og ud af munden. Hun græder ikke til at starte med, men udstøder hæse ensformige strubelyde/host i en uenlighed.
Dette betyder, at hun sover på skift i vores favn, mens vi selv er vågne. Derfor er vores eget søvnunderskud efterhånden anseligt og tærer meget på vores overskud. Jeg sover 4 sammenhængende timer i døgnet (hvor min mand passer hende), ingen middagslure og er mildest talt udkørt.
Jeg har forsøgt at lægge hende tæt på mig selv i sengen og holde hende i hånden, lægge armen om hende etc. men uden effekt. Det er først når hun kommer helt op på kroppen af os, at hun falder i dyb tung søvn med afslappede lemmer. Så kan hun sove op til 2-3 timeruden den mindste opvågning.
Vi aner ikke vores levende råd. Vi havde håbet, at tiden ville løse problemet, jo ældre hun blev, og tryghedsbehovet efterhånden aftog, men der sker ingen udvikling.
På forhånd tak for hjælpen; vi venter i spænding på dit svar.
Med venlig hilsen
En træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









