Svar: Graviditetskvalme - kan man gøre noget?
Kære gravide
Stort tillykke med at du venter dig igen - det lyder dejligt at I skal have en lillesøster eller lillebror - trods dine store problemer med graviditetskvalme ... :)
Det er meget normalt at man som gravid har kvalme de første måneder og nogle kaster også op. Har man det i meget svær grad, så kaldes det for hyperemesis gravidarum og det kan være så alvorligt at det kræver indlæggelse. Simpelthen fordi man ender med at tabe sig, mangler væske i kroppen, bliver udpræget træt og svimmel og i det hele taget har svært ved at klare en almindelig hverdag. Der er jo både dig selv og det lille barn at passe på.
Du skal naturligvis tale med din læge og også jordemoder om problemet og du skal have tjekket dit blodsukker, dine blodværdier, blodtryk osv. så man er sikker på at der ikke er noget der, som man skal handle på.
Du skal også medtænke at stress i hverdagen, manglende ro og hvile, mange bekymringer osv. kan spille ind og gøre kvalmen værre. En anden vigtig ting er faktisk også forstoppelse - det er rigtig vigtigt at din mave fungerer :)
Du kan få medicin som hjælper mod kvalme og sure opstød og du kan tale med lægen om, hvorvidt det vil være nødvendigt for dig.
Men derudover er der lidt råd at følge:
Et gammelt husmoderråd er at spise mandler eller nødder. Du behøver ikke smutte mandlerne, bare tage en håndfuld og tygge dig igennem dem, det kan hjælpe på kvalmen.
Også ingefær skulle kunne have effekt. Ikke at du skal til at ...
... spise ingefær kapsler eller lignende, men at bruge ingefær i madlavningen f.eks. i bagværk eller i sammenkogte retter, det kan hjælpe nogen.
Nogle kvinder oplever også at det hjælper at spise chips. Den salte smag kan være god. Det samme gælder indtag af f.eks. Cola, det oplever mange også har effekt. Men hverken cola eller chips er jo særlig sundt og det er naturligvis vigtigt at du spiser sundt, men lidt kan indtaget og hjælper det, så er det jo godt :)
Kiks og knækbrød er ofte også godt og det er som du skriver en god idé at have det stående ved siden af sengen, så du kan tage lidt inden du står op.
Det anbefales også at holde igen med citrusfrugter på grund af syren, hvorimod andre frugter godt kan have positiv effekt.
Du skal sørge for at spise lidt og tit og du skal sørge for at drikke mange små slurke dagen igennem. Væske er vigtigt, men du skal naturligvis kunne holde det i dig :)
Drik ikke fede mælketyper og hold generelt igen med fed mad, spis magert, det er bedre for dig.
Nogle har glæde af at drikke lidt te, især kamille, pebermyntete og citronte skulle være godt mod kvalme og det kogte vand kan give lidt ro i maven.
Frisk luft og motion er altid godt. Så prøv at komme ud at gå en rask tur hver dag, gå i haven og leg med storesøster, byg en snemand, træk hende på kælken - det kan være dejligt for jer begge :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig god bedring og held og lykke fortsat - glæder mig til at følge dig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






