Svar: Spise selv og spise med bestik
Kære Gitte
Emilie kan godt i en alder af 1 år spise med en gaffel, men det kræver naturligvis at man øver dette med hende :)
Det er vigtigt at du starter med at hjælpe hende maden på gaflen og herefter så motiverer hende til at føre den til munden "ind i munden skat, mmm mam mam, ind i munden". Nogle gange vil hun måske pille maden af gaflen og komme maden i munden med fingrene, ligesom hun nogle gange vil foretrække at spise med sine fingre og det er okay, men aldersmæssigt kan hun godt spise med gaffel nu. Det vil tage tid og du skal hjælpe hende meget, men det vil være fint at øve det nu og prøve at gøre det til et samarbejde mellem jer :)
En ske er sværere, det kræver mere øvelse og ofte vil barnet dreje skeen på hovedet og maden vil derfor falde af, inden skeen rammer munden - det er naturligvis frustrerende. Igen gælder det at øvelse gør mester - de fleste børn vil motorisk kunne begynde at spise med en ske, når de er ca 16 måneder gamle.
Det hjælper altid at give barnet bestik i egen hånd imens man mader barnet. På den måde spejler barnet sig i den voksne og vil derfor selv begynde at forstå hvordan gaffel/ske skal bruges og ...
... vil efterligne den voksne. Når barnet selv begynder at vise initiativ til at spise selv, så skal man naturligvis støtte barnet i dette. Det tager normalt kun et par uger, så vil barnet naturligt begynde at efterligne dine bevægelser, når du fører skeen fra skål til mund.
En kop bør ikke være for stor og så skal den have to hanke, så barnet kan holde om den med begge hænder. Netop det at kunne sige "begge hænder skat, brug to hænder" gør at barnet får fornemmelsen for hvordan man holder fast om koppen og stille og roligt vil barnet også lære at kunne bruge to hænder, når der skal drikkes af et glas, selvom det ikke har nogen hanke.
Hendes motorik vil stadig naturligt have lidt svært ved at styre koppen og hun vil stadig spille en del. Det kan her være helt fint at bruge en kop med låg, så der ikke spilles helt så meget i starten og efterhånden som hun bliver bedre til at styre det, så tages låg af og hun drikker direkte af koppen.
Ros hende når hun forsøger, nik og smil og vis hende på den måde at hun gør det godt. Det vil gøre hende stolt og gøre at hun igen forsøger sig :)
Håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!









