Brev:
Mad og lære at spise og drikke selv

Kære Helen!
Godt nytår! Har lige lidt spørgsmål om mad til min søn på 15 måneder.
Som du ved, har han altid haft en glubende appetit og virker aldrig til at blive mæt. Han er blevet væsentligt mere selektiv (præferencerne ændrer sig hele tiden…), men han vil stadig altid gerne spise. Han trives godt – han er en relativ lang dreng men hverken for tynd eller for tyk.
Aller først vil jeg lige høre, om hans dags/madrytme ser fornuftig ud:
Ca. 5.45-6.45 står op.
Ca. 6.45 Havregrød af 1 dl havregryn og 2 ½ dl letmælk. Han får frugt på (f.eks. 1 revet æble eller ½ banan). Mælk af kop.
Ca. 10.30 frokost i vuggestuen. De får sundt og lækkert mad, og han spiser MEGET.
Ca. 11.30 sover til middag ca. 1-2 ½ time.
Ca. 14.30- eftermiddagsmad i vuggestuen. Hjemmebagt groft brød, frugt.
Ca. 16.30-17 plejer vi at give ham 1 rugbrød med pålæg, frugt og mælk af kop.
Ca. 18-18.30 en STOR portion aftensmad (vores mad eller kartofler og grøntsager). Vand af kop.
Og så plejer han at få et par slurke letmælk, inden han skal have børstet tænder.
Ca. 20 puttes.
Vi er lidt i tvivl, om vi skal give ham mad der ved 16.30-17 tiden, da det jo er tæt på aftensmaden. Jeg synes bare, at det fungerer godt. Han elsker jo at spise, og hvis han ikke får noget der, synes jeg, at han bliver meget pylret inden aftensmaden.
Han drikker generelt rigtigt meget vand og mælk i løbet af dagen mellem måltiderne.
Vores søn spiser helst med fingrene suppleret med, at vi mader ham. Gaffel fungerer nogle gange, hvis vi sætter maden på. Vi er begyndt at øve at spise med ske, da han er meget interesseret i det. Han stikker fint skeen ned i maden og fører den op til munden, men han får altid vendt skeen ”omvendt” på vej ind i munden, så maden falder af… Jeg forestiller mig, at det er et almindeligt begynder-problem.
Hvordan kan man hjælpe ham med at vende skeen rigtigt på vej ind i munden? Vi plejer at ...
... sidde med en anden ske, som vi mader ham lidt med imens, så han får noget indenbords.
Vores søn drikker endnu ikke selv af kop, og det er nok fordi, at vi er dårlige til at lade ham øve sig i det. Han fører fint koppen til munden, men hælder ikke så meget med koppen, at han får noget i munden. Han bliver vred, hvis vi prøver at hjælpe… Det ender som regel med, at han leger med koppen i stedet for – smider den på gulvet, putter mad eller sine hænder i det osv.
Nogle gode tricks til at lære ham at drikke selv?
Jeg ved, at man anbefaler at give barnet en tallerken med lidt forskelligt udvalg til et måltid, så det selv kan tage. Vi gør det dog på en anden måde: Vi har hans tallerken med mad hos os, og så lægger vi et par stykker mad hen til ham, som han så spiser. Gør vi det ikke sådan, propper han al den mad, der er på tallerkenen ind i munden på mere eller mindre en gang… Han propper altid munden og ender tit med at provokere sin brækrefleks (uden at kaste op). Derudover vender han altid tallerkenen på hovedet og evt. kaster den på gulvet. Er det ok, at vi gør sådan, synes du, eller skal han lære at spise fra sin egen tallerken?
Må han stadig kun få begrænsede mængder selleri, spinat, rødbede osv.? Hvad med ylette og kvark, må han få det, når han er over 1 år? Han elsker f.eks. leverpostej med syltede rødbeder.
Og lige et sidste spørgsmål. Vores søn gylpede enormt meget, da han fik bryst/flaske. Han gylper faktisk fortsat engang imellem, også efter måltider, hvor han ikke har fået så meget at spise. Han kan gøre det op til 1 ½ time efter måltidet, og det lugter lidt af opkast…. Jeg lægger næsten mærke til det hver dag, men jeg ved ikke, hvor tit det sker. Han er selv totalt upåvirket. Burde det ikke ophøre, når man spiser fast føde?
Jeg er selvfølgelig opmærksom på, at han derfor ikke skal have lov til at proppe sig uhæmmet.
Med venlig hilsen
En mor til en sulten dreng
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!









