Svar: Sove- og dagsplan
Kære Lotte
Der er ingen tvivl om at når du begynder med lidt skemad, så vil det naturligt få indflydelse på rytmen. Det er hensigtsmæssigt at starte med lidt grød om dagen, ofte f.eks. til frokost, når han vågner af sin formiddagslur og er frisk og udhvilet og når det fungerer godt, så kan du begynde at give ham andet måltid skemad om aftenen.
Det er en god idé at give ham skemaden til faste tider, da det er med til at påvirke hans indre ur og give mere fast rytme på dagen og stille og roligt, vil han også sove anderledes om dagen, fordi han netop fyldes op med både skemad og mælk inden han skal sove.
En plan for dagen vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng, vågner evt. med en ekstra amning. Det er en dejlig måde at vågne på i denne alder ... :)
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12-12.30: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa, når han vågner af sin formiddagslur. Start med få skefulde og øg langsomt indtaget over flere dage. Server med vand af kop. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver grød :)
Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl. 14-15 som nu. Det lyder som om at han sover sen middagslur, fordi han sover lang formiddagslur. Lad ham sove sin formiddagslur som den er lige nu - det lyder som en god prioritering for jer begge. Det ændrer sig dog sandsynligvis senere.
Sen eftermiddag 17: Ammes igen
Powernapper og tager sin 3. lur.
(Aften 18-19: Her indføres skemåltid nr. 2, når han er godt igang med grøden om dagen. Her kan han få grøntsagsmos, hvor udgangspunktet er jeres grøntsager ...
... og vand af kop).
Ammes efter behov og puttes til natten som nu
Sen aften og nat: Ammes 2 gange efter behov som nu
Da han sover middagslur meget sent, er det naturligt at den 3 lur også ligger sent på dagen og derfor påvirker tidspunktet for hans nattensøvn. Det ændrer sig, når han bliver ældre. I 6 måneders alderen vil de fleste børn kunne begynde at springe 3 lur over og han vil således naturligt kunne blive puttet tidligere, - ofte omkring kl 20. Men lige nu er det fint at han først sover kl. 22.
Hvis I vil ændre på hans puttetidspunkt allerede nu, så kræver det at I begynder at vække ham fra formiddagsluren, så han begynder kun at sove en lille times tid der og så kan puttes til middagslur allerede kl. 13 i stedet for først 14.30. Ved at sove middagslur mellem kl. 13-15, vil han naturligt også sove sin 3 lur så tidligt at puttetidspunktet kan rykkes frem. Men som sagt, er det tænkeligt at han vil ændre på dette af sig selv i takt med at han begynder kun at kunne nøjes med 2 lure dagligt og man skal som udgangspunkt ikke ændre på noget som fungerer godt. Han sover jo godt og hans søvnbehov bliver fint dækket ind.
Han har brug for 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Hans samlede søvn om dagen vil ofte være 3-4 timer og nattesøvnen på 10-11 timer. Jeres dreng sover måske lidt mindre end de fleste, men husk på at det er gennemsnitlige tider og det betyder jo netop at nogle børn sover mindre og andre mere. Det vigtigste er at han trives og det lyder sådan :)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











