Svar: Vil ikke spise frokost
Kære bekymrede mor
Børn vil naturligt i 1 års alderen begynde at spise mere selektivt. Lysten til at smage og putte alt i munden er væk i denne alder og det er meget svært at introducere nye fødevare og anderledes mad. Oliver vil meget hellere undersøge ved at smatte maden ud mellem fingrene, lege med det og undersøger her også hvad reaktion han får fra dig, når han lukker munden eller smider med maden...
Han har jo mere og mere egen vilje, han bestemmer selv og han er ikke i tvivl om at når han lukker munden for skeen og drejer hovedet væk, så gør det noget ved dig. Han får en reaktion og bliver meget hurtigt centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det? :)
Det er altid enormt frustrerende, når børn ikke vil spise. Vi ved jo hvor meget det betyder for deres trivsel og udvikling, hvor vigtigt det er. Samtidig virker det ofte provokerende, når man har stået og lavet mad, forsøgt at gøre det lækkert og indbydende og virkelig gjort en indsats for at det skal lykkes - og så vender barnet fortsat bare hovedet væk og skubber til skeen ...
Du har en vigtig pointe omkring det med at lære at spise selv og spise med bestik. For ofte hander barnets protest ikke så meget om maden, men om at blive madet. Når børn gentagende gange afviser mad, så kan det meget vel hænge sammen med at barnet har et ønske om at spise selv og derfor skal han naturligvis tilbydes mad, som han selv kan spise. Han er lige lille nok til at spise med en ske, men han kan sagtens spise med en gaffel. Du kan også give ham større stykker brød, f.eks. give ham 1/4 skive, som han kan sidde med og gnave af - det kan godt være at han er lidt træt af hapsere ...
Når børn lukker munden for maden, så er det en måde at sige fuldstændig fra og sætte egen vilje igennem. I kan sagtens tvinge ham til at få sko på, jakke på, hue på, ble på osv. mod hans vilje fordi I er stærkere end han er. Noget af det eneste han kan gøre, hvor han viser jer at han altså er et selvstændigt lille individ er ved at lukke munden. I kan ikke tvinge ham til at spise.
Du skal derfor være bevidst om hvordan du reagerer, når han ikke vil have det du tilbyder ham. Ofte forsøger vi alverdens krumspring for at få mad i vores børn. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre kræver at man skal smage osv - der er masser af muligheder og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg for ens barn.
Det bedste man kan gøre er dog at placere en tallerken foran barnet og lade barnet gå igang med at spise. Det er en fordel at ...
... lade maden være adskilt så kød, pasta og grøntsager ikke er blandet sammen men ligger hver for sig på tallerkenen. Og så skal barnet have madro. Der skal være valgmuligheder og det gør ikke noget, hvis han den ene dag kun spiser majs og frikadelle, hvis han næste dag spiser rød peberfrugt og rejer - forstå mig ret, du skal variere og vurdere hans indtag over flere dage :)
I skal naturligvis her medtænke at han nogle gange er træt, der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt, han udvikler sig meget både motorisk og mentalt og det kan være rigtig svært at holde fokus og overblik, når man skal spise. Derfor må I forsøge at guide ham "Ind i munden med maden, Oliver, mmm mammam, smager dejligt, ind i munden ja.." eller hvad I nu kan sige, for at vise ham, hvad I vil have ham til. Ligesom I om morgenen og om aftenen også gerne fortsat må give ham grød, som mætter ham og giver en god start og afslutning på dagen.
I skal ikke fokusere på hvor meget der glider ned til hvert måltid, snarere at han rent faktisk spiser og at det at spise skal forbindes med noget hyggeligt og rart :o)
En plan for dagen til et barn på 1 år kan se således ud:
Morgen: Havregrød lavet med letmælk og smørklat, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, lidt marmelade eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg. Tilbehør af kogte grøntsager, ærter, majs, gulerod. Rød peberfrugt, avocado eller lignende, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, pølse, rejer , ½ hårdkogt æg eller hvad I nu har. Vand af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli. Frisk frugt i hånden, friske bær. ½ bolle med smør, vand af kop.
Før aftensmad: En tallerken med lidt blandet grønt, hvis han har spist lidt grøntsager inden aftensmaden, så behøver I ikke bekymre jer så meget om hvad der glider ned af grønt til selve maden.
Aften: Det samme som I andre spiser, han må få det hele, børnevenlige retter med pasta, kartofler, ris, hakket kød, sovs og grøntsager er godt. Vand eller letmælk af kop.
Suppleres evt. med lidt frugtgrød med mælk eller tilbydes en grød at sove på. Mange børn har stor glæde at en godnatgrød inden sengetid og det giver ro for dig at vide, at han har fået noget :)
Flaske og puttes til natten. Stille og roligt udgår denne flaske og erstattes af en kop lun mælk og en godnathistorie i stedet for.
Jeg håber at mine tanker og ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke - rigtig god appetit :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire








