Svar: Hvor meget mad i løbet af dagen?
Kære Sophie
Det lyder som om at din datter er kommet rigtig godt igang med skemaden og nu hvor hun er blevet ½ år, er det vigtigt at variere hendes indtag yderligere og også give mere mad i løbet af dagen.
Det er en god idé at begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom det vil være rigtig godt at lave grøntsagsmos af alle slags grøntsager, jo mere variation og smag du kan give hende, jo bedre er det.
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Det er en god idé at du stille og roligt begynder med kød eller fisk i mosen og det bør koges eller laves i ovn. Du kan selv lave kød eller fiskeboller, som du har liggende i fryseren, men det vil også være udmærket at tage udgangspunkt i den mad I andre spiser, f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det. Juleaften kan hun få lidt julemad i form af lidt fint hakket/blendet flæskesteg, godt mosede kartofler og brun sovs ... :)
Hun må også meget gerne få frisk frugt, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden at sidde med selv og gumle på. Du kan se i ...
... babykøkkenet her på siden, hvordan du laver rugbrødsbjælker :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Hvis din datter sover sent, så kan du evt. slå morgen og formiddagsmåltidet sammen lidt endnu :)
Frokost 11.30-12: Øllebrød og hveranden dag gerne grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: Flaske, tilbydes lidt frugtmos og frisk frugt som om formiddagen
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over her
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på og opbløde med spyt, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Hun begynder altså at kunne sove igennem - 5-7 timer om natten uden at få mælk :)
Som du kan se skal hun fortsat have en del flasker i løbet af dagen selvom hun tilbydes flere skemåltider dagen igennem. Det er vigtigt for at sikre hende mælk nok.
Stille og roligt forsvinder flasken inden formiddagsluren og den næste flaske der ryger er normalt flasken om eftermiddagen, der i 7 måneders alderen erstattes med en portion grød i stedet ... Men nu har du lidt at arbejde videre med :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig dejlig jul - der i julemandens hjemland :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








