Svar: Nej, nej, nej!

---

Kære Mor

Tak for din fine beskrivelse af din dejlige datter, hun lyder til at være en rigtig god pige, sundt udviklet og rigtig godt igang på alle punkter :)

Mit umiddelbare bud på hvorfor jeres datter siger "Nej, nej" og skubber til de andre børn om morgenen i dagplejen, eller hvis hun møder børn på biblioteket eller lignende er, at hun føler sig presset, hendes personlige sfære bliver overskredet.

Hun bryder sig ikke om at de kigger på hende, når hun kommer om morgenen. Hun har på en eller anden måde brug for lige at kunne komme ind selv, finde sig til rette osv. og vil ikke forstyrres at nogen som henvender sig eller bare kigger på hende. Det at de står og kigger, virker på hende grænseoverskridende.

Det er ikke unormalt det du fortæller, man ser det ofte hos børn - også lidt større børn som kan sætte ord på "Jeg kan ikke li de kigger" ... Så det er altså ikke fordi der er noget galt med jeres datter og jeg tænker heller ikke at der er sammenhæng mellem den episode der har været med jeres vennepars dreng, som er meget udadreagerende. Naturligvis kan hun lære at skubbe ved at se på ham, men det lyder mere som om at hun forløber sig lidt, fordi selve situationen er lidt ubehagelig for hende. Når du bremser hende, forklarer at det er okay at xx er der og han måske gerne vil have et knus, så kan hun jo nogle gange godt gøre dette.

Det handler ofte om at få hele situationen brudt og finde en måde at ...

---

---

... gøre dette på, uden at skælde for meget ud eller gøre et større nummer ud af det. Hvis man fokuserer meget på det, kan man nemlig hurtigt få skabt en situation, hvor det pludselig bliver forstærket og hun får sværere ved at lade være. Derfor er det en god idé, som du har forsøgt at holde hende på armen og dermed hindre at situationen opstår - men vil hun ikke det, så må man jo forsøge noget andet :)

Måske kunne I vende det hele lidt ved at lade hende være et af de børn der bliver afleveret lidt tidligere, så hun ikke først kommer når alle de andre står og kigger, men så hun kan se at de andre kommer på samme måde, skal sige farvel osv. ligesom hun skal .. man ved jo aldrig om det kunne lade sig gøre at give hende lidt forståelse på denne måde, hun er jo umiddelbart en kvik pige, så det er et forsøg værd.

---

---

Så mine tanker er at I ikke behøver være meget bekymret over det, at det sandsynligvis handler om at hun har sin egen private sfære, som hun føler bliver overtrådt, når nogen kigger på hende - et eller andet sted så ved vi jo også fra os selv, hvor ubehageligt det er når nogen kigger og vi ikke ved, hvad de tænker ... Og jeg tror det er den følelse hun har.

I hjælper hende allerede rigtig fint ved at sætte ord på og prøve at aflede, men prøv at komme helt væk fra situationen ved f.eks. at aflevere hende før de andre, bare en kort periode, og se hvad der sker.

Rigtig meget held og lykke og ha en rigtig dejlig jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---