Annonce

Annonce

Svar: Madbehov


15. december 2009

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære L´s mor

Hvorvidt og hvordan man skal holde bordskik, tror jeg der er ligeså mange svar på som der er forældre. Vi har alle sammen forskellige regler og måder at gøre tingene på.

Som udgangspunkt mener jeg at maden bør indtages ved spisebordet og at børn ikke skal rende rundt med mad i hænderne - heller ikke mellemmåltider ... men at vi har det sådan her hos os, betyder jo ikke at det også skal være sådan hos jer :)

I skal naturligvis gøre det I synes fungerer bedst i jeres familie og som I ser tingene - dog skal I huske på, at opdragelse og regler jo handler meget om at man kan tage sit barn med andre steder og hvis børn ikke forbinder det at spise med at man altid sidder ved bordet osv. så kan det være svært at lade dem spise andre steder ... At I nogle gange bryder reglen hjemme sker der nok ikke noget ved, men selvom I ikke skal have noget at spise, kan I jo stadig godt sidde sammen med hende ved bordet, eller sætte hende i stolen og lade hende spise, imens I laver noget andet i køkkenet :)

Det er rigtig fint at I nu er stoppet med flasken og erstatter med lidt brød og vand inden sengetid. Det er meget fint og det må I gerne fortsætte med :) Mange børn nyder også at få en godnatgrød inden de skal sove.

Når hun om aftenen og er træt og har svært ved at koncentrere sig om maden, så lad hende evt. sidde på dit skød og giv hende gerne mad fra din tallerken. Det sker der ikke noget ved og det er helt okay, at hun får lidt fysisk kontakt og nærhed der og også får lidt ekstra mad indenbords. Du kan derfor godt lade hende starte i sin egen stol og når koncentrationen så mangler, så hjælper du hende lidt med skeen og gaflen og når det så ikke er nok, så tager du hende over til dig og prøver lidt igen.

Hvis hun bare ikke vil eller kan spise mere lige der, så skal hun naturligvis have lov til at gå fra bordet :)

Børn i jeres datters alder spiser meget selektivt. Lysten til at putte i munden og smage på alt er forsvundet og derfor kan det nogle gange virke som op ad bakke, når man skal have dem til at smage noget nyt.

Det er en god idé at servere tingene adskilt og lade ...


Annonce

... hende vælge selv. Sammen med rugbrøddet til frokost, kan I f.eks. godt servere lidt kogte ærter, majs og gulerod, ligesom hun også kan få lidt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, lidt rejer, muslinger osv. Det er vigtigt at se på hendes indtag over flere dage og sikre sig at hun der spiser lidt fra alle fødevaregrupper :)

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen: Grød, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade, frisk frugt (eller måske et lille glas juice en gang imellem, hvis hun ikke spiser særlig meget frugt) ellers vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, meget gerne fisk af forskellig slags flere gange om ugen. Det kan være fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej, eller lignende. Det kan også være rejer, muslinger, stykker af fiskefilet evt. med lidt remoulade. Derudover gerne kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, ½ hårdkogt æg, lidt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.

Eftermiddag: En lille portion neutral yoghurt eller anden surmælksprodukt, gerne med rugbrødsdrys, müsli, eller f.eks. frugtmos, revne æbler og friske bær. ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften: Aftensmad som I andre spiser, retter med sovs, hakket kød og milde fisketyper er stadig godt. Det kan være lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, fiskefilet, laks med pesto osv. Alt hvad I spiser kan hun få. Mælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød en gammeldags frugtgrød med mælk på kan også være en mulighed som dessert til aftensmaden. Det kan være at hun vil have frugt på denne måde.

Puttes til natten, evt. med lidt brød, banan eller vand.

Det er meget fint at du supplerer med en vitaminpille i det daglige - ekstra d-dråber behøver hun sandsynligvis ikke, der er nok d-vitamin i den vitaminpille du giver hende. Så når du er færdig med dråberne, behøver du sandsynligvis ikke købe ekstra - skade hende gør det dog ikke :)

Om tingene bliver lettere med alderen ... tja, hvad er det man siger "små børn små problemer, store børn store problemer ..." :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce