Svar: Starte op med mad uden mejeriprodukter
Kære Maiken og baby Matthew
Du producerer forholdsvis hurtigt mælk igen. Det vil normalt være sådan at der efter ca 1 time er dannet 45% af mælken igen, efter ca 2 timer mere end 70% og efter ca 4 timer er der fuld mælkemængde igen. Selvom du således er nødt til at malke ud imellem amningerne, vil der altså være noget at komme efter, når din dreng atter melder sig og er tørstig.
Du vil som regel have mest mælk morgen og formiddag og derfor kan det være en god idé at malke ud, når din dreng sover f.eks. formiddagslur. Du kan begynde at malke lidt ud allerede nu og gemme i fryseren, så du har det til ham. Se den artikel der ligger i min artikel samling som hedder 'Udmalkning og opbevaring af modermælk' om hvordan du gør det.
Du kan også gøre det at du lader ham spise fra det ene bryst og malker ud på det modsatte bryst. Hvis du gør det samtidig, så vil du naturligt øge din mælkemængde ekstra og det kan jo godt være en fordel, når du gerne vil bruge din egen mælk i al hans mad.
Alternativt kan du bruge modermælkserstatning og du kan købe en erstatning med højt hydrolycerede proteiner, det vil sige en specielerstatning til børn med mælkeallergi. I følge den danske sundhedsstyrelse er der dog efter 6 måneders alderen ingen grund til at give dette til barnet, hvis barnet ikke har mælkeallergi, heller ikke selvom han er disponeret til allergi via dig ... Du kan også vælge at købe en delvist hydrolyseret erstatning, det laver f.eks. Nestlé - Nan HA hedder den - den eller noget tilsvarende kan du sikkert også få hvor du bor.
Med hensyn til at starte med skemad i 6 måneders alderen, så er dette ofte lidt lettere, fordi barnet kan gå lidt hurtigere frem. Du kan starte med 4-5 skefuld grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa og i takt med at han spiser godt og lærer sig teknikken, så øger du hans indtag og giver ham de lidt grovere grødtyper.
Du kan også starte med mos af stort set alle grøntsager, begynd med de lidt milde ...
... typer som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli osv. og øg ham så stille og roligt i mængde og med mere og mere variation af alle former for kål, rodfrugter osv.
Start med 4-5 skefulde til frokost og følg efter med mælk som du plejer. Efter 4-5 dage øger du ham til to gange dagligt - det er bedre at give ham ½ dl. frokost og aften end 1 dl på en gang. Giv ham grød til frokost og grøntsagsmos til aften.
Varier yderligere ved at tilsætte lidt frugtmos som topping på grøden, tilbyd vand til alle måltider og når han er godt igang med grøntsagsmosen så begynder du at tilsætte lidt kogt kød og fisk i mosen - det vil du sandsynligvis kunne gøre i løbet af 2-3 uger. På den måde vil han komme stille og roligt igang og ret hurtigt alligevel nå op på en rimelig varieret kost.
Omkring 7 måneders alderen vil det være fint at øge ham til 3 evt. 4 måltider skemad, det afhænger af hvordan det hele går samt lidt mellemmåltider i form af frugt.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Powernappen begynder ofte at kunne blive sprunget over i 6 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder at kunne sove uden at få mælk midt nat.
Tilsidst vil jeg lige nævne at du også kan købe færdiglavet børnemad / grødprodukter som ikke er tilsat mælk. Det kan være praktisk at du kan bruge din egen udmalket mælk, opvarme det, tilsætte grødpulver og fedtstof og servere. Du behøver altså ikke nødvendigvis altid lave det hele fra bunden :)
I babykøkkenet viser jeg blandt andet hvordan man kan lave grød på sin egen mælk :)
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to











