Annonce

Annonce

Svar: Søvn og putteritual - 7 mdr.


7. december 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lettere bekymrede mor

Det er rigtig godt at du er opmærksom på at din datter stille og roligt skal lære at sove uden at have brystet i munden. Det er derudover rigtig vigtigt at du prøver at putte hende på det rette tidspunkt og nogle gange lyder det som om at problemet måske ligger her.

Du skriver at du følger den plan jeg plejer at lave, men du skriver også at I nogle gange giver hende en powernap sidst på dagen, hvis hun er vågnet før kl. 15 ... Det kan jeg godt forstå og det er helt okay, men - det er sådan at al den søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil 'æde' af nattesøvnen og det kan derfor være nødvendigt at I de dage, hvor hun har sovet sent, er nødt til at putte hende senere.

Samtidig er det vigtigt at hun har en nogenlunde ensartet hverdag, fordi det er med til at påvirke hendes indre ur. Der er altså noget fornuftigt i at hun spiser, leger, sover osv. på nogenlunde faste tidspunkter hver dag. Jeg kan ikke ud af dit brev se hvor tidlig hun starter dagen, men det kunne godt lyde som om at hele hendes rytme, måske skal skubbes lidt, så hun sover formiddagslur og middagslur så sent at hun ikke behøver en 3 powernap og samtidig ikke sover så længe at det påvirker hendes nattesøvn.

Samtidig vil det være rigtig godt at du nu begynder at øve putning uden amning om dagen og det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at putte hende uden bryst om formiddagen i første omgang. I stedet skal hun så have et andet ritual og det skal være kærtegn, beroligende ord eller lignende - noget som du naturligt også skal bruge når hun skal sove videre om natten. Det er altså en god idé at du starter med at lære hende at undvære brystet om dagen først - her har du også selv mere overskud til det - og når hun kan om dagen, så er det også lettere at overføre det til om aftenen og natten.

En plan for dagen ser derfor således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 - forsøg at putte uden amning. Sover her måske en lille times tid

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover her måske 2 timer, max 2½ time.

Eftermiddag 16: Kan evt. fortsat ammes, men stille og roligt erstattes denne amning med lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen springes over

Aften 18: Grøntsagmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris med lidt sovs, en kartoffelbåd eller lidt kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30 som nu

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og puttes herefter tilbage i egen seng, hvor hun sover til næste morgen tidlig.

Selvom hun er ved at være en stor pige og derfor er lidt svær at svøbe, så kunne du godt forsøge om det ville hjælpe jer i en periode. Når du skifter hende og gør hende klar til natten, ...


Annonce

... så svøb hende i et lille tæppe eller hvad du nu har og am hende til natten svøbt. Det vil gøre at hun ikke føler skiftet fra din favn og ned i egen seng helt så tydeligt som hun gør det lige nu og derfor vil det kunne lette overgangen til at sove i sengen selv.

Stå ved hende, hold dine hænder på hendes krop, lad hende evt. ligge på siden og vug hende stille og roligt, så hun kan mærke at du stadig er der og fornemme tyngden fra dine hænder - samme nærhed som når hun sover i favn. Når hun sover tungt, så kan du lette på svøbet og putte hende med en dyne i stedet til natten.

Det er vigtigt at flytte hende fra favn og ned i egen seng lige der, hvor hun misser med øjnene men kan sove videre. Det er som du skriver, vigtigt at være opmærksom på at hun ved hvor hun ligger, for ellers sker det at hun vågner op og føler hele verden har ændret sig - der hvor hun faldt i søvn, der skal hun registrere at ligge for at kunne sove et lidt længere stræk. Jeg plejer at sammen ligne det med at du falder i søvn i tæt favn med din mand. Om natten vågner du, dynen har du fået sparket af og du tager fat i den for at få den op, så putter du dig ind til ham ... og han er væk. Så vågner du lidt mere op og mærker efter ... jo han er der ikke. Så vågner du lidt mere, lytter, er han gået på toilettet eller ... Hvis du ikke kan høre ham, hvis du ikke kan fornemme ham, så kan du ikke sove videre. Så vågner du rigtigt op, stiger ud af sengen og begynder at lede efter ham.

Sådan er det jo også for børn, hvis de falder i søvn i vores favn og pludselig vågner op og mærker vi er forsvundet, så vil de naturligt ikke kunne sove videre før de atter mærker at vi er der.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så det kan sagtens være det, som er ved at ske for jer om natten og være årsagen til at lillepigen vågner. Prøv derfor at holde fast i at hun naturligvis stadig skal ammes og have sin mælk, at hun skal forsøges svøbt, så skiftet fra favn til seng ikke er så stort og at hun så skal puttes på det rigtige tidspunkt.

Hvis tidspunktet er rigtigt, så er der ingen problemer i at du står hos hende, luller hende til ro med hænderne på hendes krop, så hun vil hun naturligt og stille og roligt overgive sig til søvnen. Hun vil måske klynke lidt, fordi det er svært at falde ind i søvnen, men hun vil tydeligt være træt og parat og det vil ikke tage meget lang tid for hende at sove 5-10 minutter.

Men hvis hun vågner mere op, græder i protest, vægrer sig mod at skulle ligge der og tydeligt er ked af det, så kan det være nødvendigt at tage hende helt op og gå ud af værelset, så er tidspunktet måske ikke rigtigt. Så går der måske 20 minutter, måske 40 minutter og så er hun klar igen. Så er det her I atter forsøger at putte hende.

I behøver således ikke gå rundt og vugge hende på armen i 40 minutter, men i stedet acceptere at I ikke nåede søvntoget da det kom forbi og I må i stedet vente på næste tog. Sæt jer med hende, se fjernsyn, lad hende ligge på sit tæppe, sin dyne eller hvad det nu er og put hende så først igen, når hun atter viser sig parat. Der er ingen grund til at kæmpe med hende, for ingen af os kan sove på kommando - heller ikke I :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce