Svar: Trappe ned med amning
Kære Annette
Det er altid bedst at stoppe amning på et tidspunkt hvor både mor og barn er parate til det, så går det lettest .. men i forhold til din datters alder og det faktum at I skal være væk fra hinanden i 3 dage, når hun er knap et år - ja så lyder det også oplagt at udnytte dette til at få stoppet amningen helt :)
Med den alder din datter har nu, så vil 3 amninger (eller flasker) normalt være tilstrækkeligt til at dække hendes behov for mælk, ved siden af den mængde mælk og væske hun kan indtage via mad og kop i løbet af dagen. De 3 amninger ligger mest hensigtsmæssigt aften, sen aften og tidlig morgen og det er således amningerne om dagen der forsvinder først. I nogle familier lykkes det dog at få barnet til at sove uden bryst en gang mellem 22-04 hvis barnet får inden middagsluren som hos jer og du kan overveje om den model er bedre for jer. Men ellers er det altså normalt væk med amningerne om dagen først.
De tre amninger bibeholdes til hun er ca 10 måneder, herefter skæres så ned til ca 2 amninger. De vil ofte ligge aften og sen aften (kl. 20 og 24) eller aften og meget tidlig morgen (kl. 20 og 04) og derudover vil barnet ikke blive ammet.
Omkring 12 måneders alderen forsvinder så den meget tidlige morgenamning og amningen inden putning om aftenen kan i princippet bibeholdes sålænge både mor og barn har det godt med det.
Denne sidste amning erstattes stille og roligt af en kop mælk, en banan og en godnathistorie og når jeres datter skal passes vil hun derfor kunne få dette af sine bedsteforældre og når du kommer hjem er nye rutiner derfor indført ... Det er altså muligt at du ved at fjerne en amning af gangen de næste 3 måneder kan nå frem til at stoppe helt netop i forbindelse med at I skal af sted.
En plan for dagen med 3 amninger til et barn på 8-9 måneder ser således ud:
Tidlig ...
... morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med godt kogte pastaskruer, små stykker af indmaden af en frikadelle, en kartoffelbåd, ½ hårdkogt æg osv. og suppleres gerne med grøntsagsmos stadig væk så der både er mad i stykker og mos. Vand af kop.
Puttes til middagslur (amningen kan sandsynligvis begyndes at fjernes, men nogen vælger at bibeholde denne og i stedet forsøge at fjerne en af aften/natamningerne)
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. en lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der er moset mad og mad i stykker og maden smager af noget. Vand af kop.
Kan evt. suppleres med en godnatgrød inden sengetid.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Hvis man vil forsøge at give mælk inden middagslur og springe en amning over om natten i stedet, så kan du forsøge at springe enten amningen kl 23-24 eller amningen tidlig morgen over. Du kan gøre det at du tilbyder brystet som nu, men trækker brystet til dig så hun stille og roligt lærer at sove uden at fylde sig med mælk. Samtidig skal hun så beroliges og lulles til ro på en anden måde, - kærtegn, beroligende ord osv. som du sætter i stedet for amningen og som overtager måden at falde i søvn på. Det kan meget fint være nogle rutiner som far og bedsteforældre også kan overtage, når du ikke er der.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående plan og tanker videre, rigtig god ferie, når den tid kommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











