Brev:
Spiser kun rugbrød og frugt
Hej Helen
Efter en længere pause vender jeg nu tilbage efter et af dine gode råd. Vores datter nærmer sig tre år med hastige skridt, og skal være storesøster til hele to babyer om halvanden måneds tid, så nu er der pludselig et hav af nye udfordringer!
Vores datter stortrives på alle måder og er akkurat så skæg, sød og fuld af temperament og livsmod, som man skal være i den alder – men hun spiser bare ikke ”rigtig mad”. Du får lige et ”overblik” over hendes typiske indtag af mad:
06.00/06.30: Havregryn (ca. ½-1dl) m. minimælk og ind imellem lidt rosiner.
08.30: En halv rundtenom rugbrød med smør eller figenpålæg på vej til vuggestuen
09.00/09.30: Frugt i vuggestuen
12.00/12.30: 1 ½-2 rundtenom rugbrød med tun, leverpostej, figen og vegetarpostej, 2 ostebjælker samt frugt (når hun er i vuggestuen, herhjemme er det meget mindre)
14.30/15.00: Frugt, bolle med smør, smoothie (uden sukker, men tit med lidt juice) eller havregryn
17.30/18.00: Aftensmad, spiser højest et par mundfulde rugbrød eller et lille stykke kartoffel.
Det er altså primært aftensmaden, der er problemet. Hun er fuldstændig uinteresseret i at smage på noget som helst. Hun hjælper ivrigt til i køkkenet, men her vil hun heller ikke smage på noget, højest dufte til det. Hun har aldrig brudt sig om varm mad. Kartofler, grød og suppe skal være minimum lunkent, og sovs har hun aldrig rørt.
På nuværende tidspunkt forløber vores måltider nogenlunde sådan her: Efter madlavning med far eller mor hjælpes vi ad med at dække bord, herefter kalder vores datter til ”spisetid” og sætter sig glad til bordet. Her serveres en almindelig, men børnevenlig, middagsret suppleret med diverse grøntsager i små skåle samt mindst en ting, vi ved, hun kan lide (fx frugt, tun eller rugbrød). Vi snakker om maden generelt og prøver fx at sige: ”se, det er de gulerødder, du skrællede” eller ”kan du huske, hvor meget blenderen larmede, da vi lavede sovsen” eller lignende.
Vores datter vælger selv, hvad hun vil øse op, og vi prøver at lade være med at fokusere på eller spørge til, hvad hun vil have og hvor meget hun spiser. Det har resulteret i en god stemning ...
... ved bordet, men vores datter spiser stadig stort set ingenting. Efter en rum tid og lidt skubben rundt med maden siger hun ”nej mere sulten - tak mad” og bærer sin tallerken ud i køkkenet. Så hygger hun sig med at lege, indtil vi andre er færdige med at spise. Vi har aldrig praktiseret ”bordskik” i den forstand, at alle bliver siddende, til alle er færdige.
Vi prøver at vise, at vi hygger os gevaldigt ved bordet, i håb om at lokke hende tilbage, men uden held. Det hjælper dog lidt på appetitten, når vi har gæster.
Det jeg spørger om, er nok, om vi skal være mere ”skrappe”. Altså insistere på, at hun bliver siddende ved bordet og smager på maden. Hendes almentilstand er som sagt fin, hun udvikler sig helt normalt og er ikke mere syg end andre børn, men det bekymrer mig meget, at hun faktisk slet ikke spiser grøntsager og kød. Hun har desuden droppet middagsluren definitivt nu, og derfor synes jeg, det er ekstra vigtigt, at hun får hele sin nattesøvn (11-12 timer), men hun er på det seneste begyndt at vågne og være sulten omkring kl. 05.00.
Fjernsyn er blevet begrænset til lidt om morgenen og maks en halv time om eftermiddagen (hun har tidligere fået lov at se noget efter maden, men det skal jo ikke være det, der trækker hende fra bordet). Vi har også prøvet at servere aftensmad allerede kl. 16.00/16.30 og så tilbyde rugbrød eller havregryn før sengetid, men hun virker simpelthen bare uinteresseret i mad. Ind imellem beder hun om mad, når hun bliver puttet, så tilbyder vi rugbrød med smør eller leverpostej og der kan hun godt sætte en rundtenom til livs inde i sengen (hun er aldrig ked af at komme i seng, så jeg tolker det ikke som ”overspringning”).
Skal vi holde op med at tilbyde noget som helst om eftermiddagen og bare nøjes med den mad, der står på bordet til aften (uden "ekstra-ting"), og så bare vente på, at hun bliver sulten nok? Det virker ret brutalt, men jeg er som sagt også meget bekymret og faktisk rigtig ked af situationen. Har bare så meget lyst til at se mit barn spise noget rigtig mad og nyde det!!
Undskyld det kæmpe lange brev, men glæder mig til at læse dine tanker!
Julehilsner herfra.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.