Svar: Negativ opmærksomhed?

---

Kære familie

Der er ganske givet flere ting der spiller ind hos jer og dermed et sammensurium af mange faktorer - derfor er der sandsynligvis heller ikke nogen fast løsning, hvordan I skal reagere afhænger helt at den enkelte situation.

Der er ingen tvivl om at det at blive storesøster og skulle dele jer med en anden, opfattes som at få en rival. Der er derfor en god portion jalousi i jeres ældste datters opførsel, også selvom hun naturligt er glad for sin lillesøster og forsøger at vise det - så er det stadig svært.

Søskendejalousi er til en vis grad helt normalt og det kan dække over rigtig mange følelser. Det handler helt konkret om at det er meget smertefuldt for den ældste at se kærligheden mellem den yngste og forældrene. Den yngste er en rival, som jo har ligeså meget krav på jer, som storesøster har, og det er for storesøster rigtig svært nogle gange at skulle dele jer med hende.

Jalousi mellem søskende vil ofte handle om:

- Barnet føler sig tilsidesat
- Barnet føler sig ikke som den foretrukne
- Barnet føler ikke ligeværdighed til forældrenes kærlighed
- Barnet oplever at have en rival
- Barnet føler sig usynlig
- Barnet føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Barnet føler ikke at der er kærlighed nok til alle

Når jeres ældste datter reagerer fysisk ved at lege meget voldsomt, skubbe, hive, trække osv. i lillesøster, så er det altså udtryk for den smerte hun føler - fordi hun føler det svært at dele jer med en anden. Hun kommer ikke hen og siger "jeg tror I foretrækker lillesøster fremfor mig", hun reagerer i stedet ved at hive fat i den lille og også ved at lave kunster og danse vildere og vildere, så hun er sikker på at I ser hende.

Hun ved godt, at lillesøster er der og at lillesøster betyder meget for jer. Hun ved også godt at I helst vil se at hun krammer og kysser hende og at alt ser fint ud ... men måske kan I ikke se at hun lige gør det lidt hårdere og tager lidt mere fat eller måske kommer hun bare til det, fordi hun inderst inde synes at lillesøster er lidt for meget en konkurrent til jeres opmærksomhed ...

Hvis hun gør noget bevidst som gør ondt på lillesøster, så skal I naturligvis gribe ind. Det er vigtigt at være opmærksomme på at den ældste jo meget hurtigt kan komme til at skade den yngste og det er synd for lillesøster, hvis hun skal stå model til dette, hver gang I vender ryggen til. Derfor kan det være nødvendigt i en sådan situation at bruge en 'time-out' hvor storesøster sættes på værelset eller i et tilstødende rum, som en markering af at hun kan ikke være sammen med I andre, når hun gør noget ondt. Det er her vigtigt at hun stadig kan se ...

---

---

... jer, og at I fortæller hende, hvorfor hun får denne reaktion fra jer: "Jeg sætter dig her fordi du slog. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Ikke fordi hun slår eller sparker lige præcis lillesøster, men fordi man ikke må gøre noget der gør ondt på andre. Hun skal have en time-out der svarer til hendes alder, altså ikke være adskilt fra jer i mere end max 4 minutter. Så sætter I jer og taler stille og roligt med hende om hvad der skete og gentager hvorfor I blev vrede "Man må aldrig gøre noget der gør ondt på andre".

Det er meget fint at have en aftale om at sige "stop" og så tale med hende om hvad det betyder. Og også prøve at lave lidt aftaler om at man ikke skal sige "stop" mange gange - stop er en melding der gives, når det er nok - og naturligvis skal hun også kunne bruge det i forhold til jer. Hvis hun har brug for at kunne sige "stop" til jer, så respekteres det på samme vis. Små aftaler med enkelte ord er fint til hendes alder.

---

---

Så spiller det højst sandsynligt også ind at pigerne lige nu går hjemme hos mor og jeres ældste datter har brug for at lege med andre børn på hendes egen alder. Når man er 3½-4 år gammel, så har man rigtig meget krudt i numsen og meget svært ved at sidde stille. Det er derfor urimeligt at kræve at hun skal kunne lege med lillesøster stille, det kan hun først, når hun har fået brændt noget krudt af. Hun skal ud og lege med andre børn løbe rundt på en legeplads, klatre, rutsje, hoppe, cykle osv. og bruge sig selv motorisk. Jeg er ret sikker på, at hvis I giver jeres datter mulighed for dette, så vil der også falde mere ro over det hele, når pigerne er sammen bagefter.

Det er også super vigtigt at I medtænker ikke at skælde ud hele tiden, men i stedet prøver at have fokus på alt det som er godt. Man kan nemlig meget hurtigt komme ind i en vane, hvor man flere gange dagligt, fortæller den ældste alt det som hun gør forkert - men faktisk glemme at fortælle hende, når hun gør noget godt og hvad man gerne vil at hun gør i stedet for. Prøv derfor at medtænke at I skal kommentere det, når pigerne hygger sig sammen "nej, hvor er det dejligt, jeg synes bare det er så hyggeligt at se når I ...." - så hun hører hvad det er I gerne vil og ikke kun hører, hvad I ikke vil.

Så ja, det kan godt handle om at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, men jeg tror nu snarere det handler om at hun skal have flere udfordringer i hverdagen, bruge sig selv meget mere fysisk som den store pige hun er og så skal I have fokus på alt det gode og fortælle hende, når I ser dette, så hun ved, hvad I vil have mere af :)

Rigtig meget held og lykke med dem begge.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---