Svar: Grovere mos og manglende lyst til flasken?
Kære Lise
Det er meget fint at du giver din datter skemad 3 gange dagligt, det lyder som om at hun er glad for det og som om at den rytme passer jer fint. Du skal dog være opmærksom på ikke at give hende meget store mængder, da det så fjerner behov for flaske bagefter. Selvom hun åbner munden og meget gerne vil have det, så er det altså en god idé at holde lidt igen - netop for at give bedre plads til mælken. Det er derfor bedre at give hende 3/4 dl. grød eller mos, vand af kop og følge efter med en flaske inden lur, hvor hun så drikker mere. End det er at give hende 1½ dl. grød eller mos og hun så bagefter afviser flasken eller drikker minimalt.
I 7-8 måneders alderen vil det være en god idé at gøre mosen mere grov og f.eks. mose kartofler med en gaffel i stedet for at piske dem. Så der er altså lidt tid til endnu :)
Som du skriver så er overgangen ofte at starte med lidt grovere grødtyper som havregrød eller flerkornsgrød og så stille og roligt komme fint hakket kød eller fisk i grøntsagsmosen, det er også med til at give lidt struktur. Det skal altså lige nu, hvor hun er så lille bare være fint, som hun nu kan kapere det.
Ikke alle børn kan lide kartofler, det er som om at de får brækfornemmelse af det :( Hun skal nok lære at spise kartofler med tiden - i 7-8 måneders alderen kan hun få en kartoffelbåd i hånden og gumle på den, det er ofte et hit. Lige nu kan du bare lave grøntsagsmos uden kartofler og når hun bliver 6 måneder kan du faktisk lave mos af stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Risgrød og hirsegrød bibeholder du bare, du kan også ...
... prøve med boghvedegrød eller quinoagrød som laves på flager ligesom hirsegrød og derfor har lidt mere fnugget konsistens end risgrød og majsgrød normalt har.
Et mælkeindtag på mellem 500-700ml kan godt være i orden - selvom det nok er i underkanten af udregnet behov. Hun får jo som du skriver også mme via grød og mos og det tæller også med - DOG ikke når man taler væskebehov. En stor del af den mælk der skal indtages af flaske handler nemlig om at give barnet væske nok .. Det er derfor super fint at du er begyndt at udnytte tidspunkterne hvor hun halvsover, fordi hun drikker mere der og planen for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud. Du skal bare prøve at skrue lidt ned for mængden af skemad og se om det får mængden af mme til at stige lidt :)
Og så kan du forsøge med en ny type erstatning, ligesom du også giver vælling til natten. Det er nogle gange sådan at børn der får flaske bliver lidt trætte af altid at få det samme og har brug for en ny smag.
Med hensyn til søvn, så vi de fleste børn på din datters alder sove 2 lure + en powernap daglig. Formiddagsluren er ofte kort, varer måske kun 45 minutter til 1 time. Middagsluren er længere, varer måske 1½ time og nogle gange 2 timer og så sover hun en lille lur sidst på dagen, som måske kun varer ½ times tid. 3 lure af 3 kvarter er også helt fint - det afhænger helt af hvor lang en nattesøvn hun tager, men som sagt ser planen fin ud og det lyder som om at hun er god til at regulere sit søvnbehov fint lige nu.
Jeres datter øver sig i at krybe og det er super godt. Du må gerne hjælpe hende ved at støtte hendes fodsåler, skiftevis på højre og venstre, så hun begynder at bevæge sig lidt fremad.
Hendes høje og dybe lyde er en måde at øve sig verbalt på. Hun skal have de høje toner og de dybe svælglyde med - det lyder helt normalt.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder











