Brev:
Klynker og pylrer

Hej Helen.
Jeg har haft skrevet et par gange ang. problemer med at sove i dagplejen, hvilket gik os rigtig meget på ... Nu tror jeg vi har "løst" problemet - i hvert fald er der ikke problemer på den konto længere.
Vi blev enige om at skære den ene middagslur væk om formiddagen - da han også begyndte at blive svær at få til at sove derhjemme. I stedet er han nu vågen indtil lige efter frokost, hvor han til gengæld derefter sover 2-3 timer - typisk fra 12 og til 14.15. Og han har faktisk gjort det hver dag uden undtagelse. Ekstra bonus er også at han er så træt om aftenen når han kommer i seng - typisk omkring kl. 19.15, at han sover med det samme.
Så det er bare det bedste vi har gjort :)
Jeg har dog et nyt spørgsmål til dig, for vores lille familie er ved at være hårdt prøvede på den konto.
Vores Oskar er generelt en glad dreng - nysgerrig og med gå på mod. Det sidste beviser han lige nu, hvor han stædigt går ca. 10 skridt alene - falder og straks rejser sig igen. Det giver nogle knubs en gang imellem .....
Men i week-enderne og om eftermiddagen bruger han meget af sin tid på at klynke - græde og virke utilfreds. Vores dagplejemor siger at han altid er glad når han er hos hende. Derfor forstår vi ikke hvad der sker.
Det har i virkeligheden stået på i ca. 4 måneder, men blevet værre her på det sidste. Både far og mor er efterhånden ved at gå op i limningen. Vi føler at han "stjæler" så meget tid, hvor vi skal trøste og finde ud af hvad der i vejen. Storebror på 9 år flygter ind i et andet værelse, for han er efterhånden også ved at være træt af det. Selv om han virkelig elsker sin lillebror over alt.
Det underlige er, at han kan være glad og fro det ene øjeblik, for pludselig at blive ked af det - og enten begynde og græde eller klynke. Vi synes vi er obs på at han får nok at spise og drikke, at han ikke går med fyldt ble, og at han er beskæftiget. Og når han sover cirka 2-2½ timer til middag, så burde han vel heller ikke være træt.
Det eneste jeg kan komme i tanke om ...
... kunne have noget at sige, er at han vågner meget tidligt om morgenen. Den er sjældent mere end 05.30 før han er klar.
Dvs. at han sover gennemsnitligt ca. 10 - 10½ time om natten, hvilket vel er ok for hans alder(?) - men jeg synes måske at han har haft en meget lang dag, når han når hen på eftermiddagen.
Kan man gøre noget for at rykke hans rytme - vi har prøvet at lægge ham en halv times tid senere i seng - men med det resultet at han ikke sover helt så godt og stadig vågner på samme tidspunkt.
Generelt har han sovet godt om natten, men her på det sidste har han været vågen nogle gange hvor han græder og græder og er utrøstelig. Det lykkedes altid at få ham til at sove igen - nogen gange har vi ro resten af natten, andre gange ligger han og klynker og smågræder i søvne.
Helen, jeg ved godt at det er hårdt arbejde at have en lille, men jeg ville aldrig være det foruden.
Men helt ærlig, så er meget af glæden ved at have fået en lille gået fløjten her på det sidste. Især min mand, som ellers er verdens bedste far, har svært ved at klare det.
Han er mentalt træt og opgivende og føler sig "fanget" i vores nye rolle.
Jeg er tilbøjelig til ofte at give ham ret og kan slet ikke forstå at det er så anderledes denne gang. Vores første dreng var altid glad og meget sjældent ked af det, da han var i den alder.
Det er måske derfor vi har så svært ved at tackle denne nye og uventede situation. Men stadig synes jeg jo ikke at han burde være så ked hele tiden. Og den klynken går igennem marv og ben.
Det er noget andet når han bare græder fordi han er faldet eller fordi der er noget der går ondt. Så ved man i det mindste hvorfor ......
Har du nogen idé om hvad der kan være med ham/os og evt. forslag til hvad vi kan gøre for at lette hverdagen? Vi er kede af at vi er kommet i den situation hvor vi kører på reserven hver dag og næsten er lettede hver gang vi kan aflevere ham i dagplejen. Det er jo helt forfærdeligt...
På forhånd tak, og tak for din fantastiske brevkasse:)
Oskars mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









