Svar: Krav til kost
Kære Marianne
Det lyder som om at din dreng er rigtig godt igang med at spise mad i stykker og har været det længe. Det lyder også som om at han spiser varieret og stort set spiser hvad du tilbyder og det er super dejligt :)
Med den alder han har nu må han få næste alt og det er vigtigt at give ham familiemad, mad som du selv spiser, naturligvis i en konsistens som han kan tygge sig igennem. Almindelige børnevenlige retter som lasagne, pasta med kødsovs, frikadeller, fiskefilet, laks lavet i ovnen osv. er normalt noget som børn rigtig godt kan lide og måske er lasagne måden at få ham igang med lidt pasta på ... :)
Det er dejligt at han kan spise mad i stykker, men det kræver rigtig meget koncentration for ham og der er en risiko for at han bliver for træt inden han reelt er blevet mæt nok. Derfor kan man godt være ude for at han egentlig slutter sit rugbrødsmåltid før han er rigtig mæt og derfor nyder at blive suppleret med lidt skemad ved siden af.
I stedet for at give ham grød, vil jeg dog anbefale jer at han får grøntsagsmos. Det kan være mos fra glas, hvis det skal være let og praktisk i hverdagen, det kan også være en rest fra aftensmaden.
Når jeg anbefaler grøntsagsmos i stedet for grød til frokost, så er det fordi grød og brød jo er i samme familie, hvor grøntsagerne giver mere variation. Dertil kommer at det er naturligt at supplere rugbrød med grøntsager og overgangen fra at spise grøntsagmos til kogte grøntsager i stykker er således naturlig. Det er også sådan at man ofte giver grød morgen og evt. sen aften som godnatgrød og hvis barnet får mere end 2 portioner grød dagligt + rugbrød, boller til mellemmåltid osv. så begynder maden at blive lidt for ensformig ...
Nogle børn spiser ½ rundtenom rugbrød, andre spiser 1½ - det er der meget stor forskel på. Det er som sagt helt okay at du supplerer med lidt ...
... skemad - men altså helst grøntsagsmos til frokost :)
Det lyder ikke som om at du har grund til bekymring, der er godt gang i spisningen og lysten til at spise og det er super. Han skal bare have endnu mere familiemad, mad der smager og har han brug for supplement med en ske så er det helt okay med den alder han har.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med kogte grøntsager, ærter, majs, en kartoffelbåd, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, pastaskruer osv. men må også meget gerne suppleres med grøntsagsmos, evt. mos fra glas så han bliver mæt nok :)
Middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, müsli (uden honning og chokolade), revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Retter med hakket kød som lasagne, pasta med kødsovs, frikadeller og lignende er altid godt og kan måske få ham til at interessere sig lidt for pasta. Også retter som boller i karry eller ris med sur-sød-sovs osv. kan være en idé. Også milde fisketyper som rødspættefilet og laks lavet i ovnen er godt. Hvad I andre nu spiser og kan finde på af børnevenlige ting. Vand eller mælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød
Flaske og puttes til natten
Sen aften eller meget tidlig morgen: Flaske igen. Han har behov for 400ml mme dagligt indtil 12 måneders alderen for at få sit jernbehov dækket :)
Tro også på at han har en naturlig evne til at sige til og fra og hold fast i at spisning er noget hyggeligt og rart :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
God appetit og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











