Brev:
Sover sidste lur meget sent og mad i stykker

Kære Helen
Igen igen tak for dine svar.
Jeg har allerede et nyt spørgsmål. Trolden er nu vågen 4-4,5 time mellem hver lur. Hvilket vil sige, at den sidste lur ligger meget sent på dagen, ofte kl. 16.00. Jeg må ofte ud og vække hende, så vi kan få hende i seng i nogenlunde tid. Der er ingen problemer med at få hende til at sove hverken dag eller aften. Men det er også fordi, vi aldrig lægger hende for tidligt:). Somme tider er hun først klar til at sove om aftenen kl. 21.00.
De sidste par dage har hun kun sovet 1 lur. Hun har først været klar til at sove kl. 12.00. Så hun har sovet den ene lur og sovet igen om aftenen omkring kl. 19.30. Jeg forstår, at de fleste børn er omkring et år, før de nøjes med en lur, men trolden er jo kun 10 måneder! Hun virker ikke mere sur/træt af kun at sove den ene lur. Hvis jeg skal få hende til at sove 2 lure, skal jeg vække hende tidligt og vække hende fra begge lure, men det virker da helt unaturligt at ødelægge hendes naturlige søvnbehov på den måde?
Hun har jo som tidligere fortalt lært at kravle. Hun stiller sig op ad alting og møver generelt hele tiden rundt, gerne oppe på mig og hendes far:). Hun er blevet meget mere glad af at komme omkring selv. Nå, men de sidste par nætter er hun vågnet kl. 03 og har sat sig op. Vi har været vågne mere end en time hver nat, for hun sætter sig op, jeg lægger hende ned, hun sutter fingre, møver rundt, jeg giver hende flaske, hun møver rundt og sætter sig op, bliver ked af det, hvorefter jeg til sidst tager hende hen til mig, hvor hun falder i søvn efter 10 minutters tid liggende på brystet af mig. Herefter lægger ...
... jeg hende ned ved siden af mig, hvor hun sover resten af natten. Hun virker til at sove bedre i min seng, måske fordi der er mere plads?
Er der en metode, jeg kan hjælpe hende bedre om natten, mens hun har denne motoriske uro. Vi plejer at putte en dyne omkring hende før hun bliver lagt, så overgangen fra vores arme til egen seng ikke var så voldsom. Efter vi introducerede det, har vi lagt hende med det samme og hun er selv faldet i søvn, hvor vi tidligere stod med hende i armene et stykke tid. Men måske hæmmer den hendes bevægelsesfrihed om natten. Jeg kan ikke få den væk under hende, mens hun sover uden at vække hende, så jeg plejer at åbne den op og lægge en anden over hende, når jeg går i seng.
1. Er det ok med en enkelt lur om dagen? - hun sover mellem 11-12 timer om natten kun afbrudt af 1 natlig flaske og møven rundt:)
2. Kan jeg hjælpe hende om natten, så hun kan sove bedre?
3. I øjeblikket gider hun ikke åbne munden for hverken ske eller gaffel. Hun vil helst have rugbrød morgen, middag og aften, men det spiser hun så tilgengæld med stor velbehag. Kan du forslå mere mad, som hun selv kan sidde og spise som hapsere? Hun får selvfølgelig kød, kartoffel, gulerødder, men hvad med andre grøntsager som er faste nok, til hun selv kan spise. Hun spiser rosiner med pincetgreb, så hun kan godt de små ting. Hun gider ikke spise hårde ting som æbler eller pære. Så jeg er altså på udkig efter grøntsager og frugt, som er faste men ikke for hårde:). Jeg er desværre ikke den store kok, men prøver at udvide sortementet for hendes skyld.
Jeg glæder mig til dit svar
Mange knus fra Troldens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






