Brev:

Morsyg og kommanderende

Hej Helen.

Jeg har en søn på lige 3 år og her er en kort forhistorie.

Jeg er skilt fra hans far, der har/haft et stofmisbrug og siddet inde af flere omgange. Min søn ser sin far hos hans farmor/farfar hvor min søn er en gang om ugen overnattende og har været siden han var ½ år. Det fungerer fint og alle er glade for den løsning.

Jeg bor sammen med ny kæreste på andet år, er gravid. Har tidligere boet alene med min søn i 1 års tid. Min nuværende kæreste arbejder til sent, men er hjemme weekender og det er ham der fast putter, bader og tager min søn med i svømmehal. Og ellers er det som regel mig der laver alt andet med ham.

Min søn er meget velformuleret og taler utroligt meget. Han har altid været meget morsyg, men vi syntes det er blevet værre den sidste månedstid (uden af der egentlig er sket noget nyt) Han siger både til mig og min kæreste "Jeg elsker kun mor", Vi har egentlig ikke prob. med, at min kæreste putter ham, bader ham, er alene hj. med ham osv. Når jeg ikke er der er han go nok.

Jeg må helst ikke ligge op af min kæreste i sofaen f.eks, og nogen gange ikke holde ham i hånden og også hunden skal smutte hvis den pludselig vil sidde på skødet.... "Det er min mor".

Nogen gange vil han ikke sige hej eller farvel til min kæreste når han går/kommer eller til hans bedsteforældre/far, andre familiemedlemmer. Jeg har sat mig ned og forklaret ham, at folk jo bliver kede af det når han ikke vil sige hej og farvel. Han siger nogen gange til min kæreste at han skal gå ud, han ikke skal snakke til ham og i den dur. Vi plejer at acceptere når han siger direkte, at han ikke vil kramme, kysse og snakke, men siger dog til ham, at det er vi kede af for C ( min kæreste) jo også elsker ham (Så siger han bare "Jeg elsker kun mor"). Det er dog ikke hele tiden min søn er afvisende overfor min kæreste/andre, men lige som om, han bare lige vil "make a statement".

Min mor mener min søn bestemmer for meget og får sin vilje for meget. Og derfor er han så "Uhøflig" også overfor dem når han er med derude. Jeg er dog uenig. Vi har meget faste regler om at der ...

... skal børstes tænder, tages ud af bordet, hvornår der skal tages tøj på, i bad, holde bordskik osv. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg vælger mine kampe.

Jeg har ikke lyst til at diskutere alt, så siger han f.eks. "Når jeg kommer hjem vil jeg se tegnefilm og spise de der gode nogen og så kan du lave mad og bagefter skal jeg nok slukke igen" og sådan nogen ting han ligesom remser op, så tager jeg det jo ikke som en kommando, men mere som en opstilling af hvordan han syntes det kunne være hyggeligt.

Hvis han siger "giv mig lige noget mælk" spørger vi altid hvad det hedder??? Og så siger han "mor vil du gerne give mig noget mælk?" Han ved udemærket hvornår og hvordan man er høflig og er jeg alene med ham, er han også super høflig størstedelen af tiden og han hader hvis jeg er sur, endnu værre ked af det.

Jeg syntes jo ikke selv han er så slem, men jeg kan da godt se, at han prøver at demonstrere et eller andet over for min kæreste til tider og andre, og det gør han ved ikke at gide svare dem, siger de skal gå/ikke tale til ham eller ikke må røre ham.

Jeg kan ikke helt forstå hvorfor han reagerer sådan og jeg vil gerne vide hvordan jeg bedst griber det an når jeg skal forklare ham, at man godt kan elske flere samtidig og ikke behøver tale grimt til dem. Indtil nu, har han altid haft ry for at være meget velopdragen og sød når vi var ude, det har bare ændret sig lidt, fordi mor så kun duer, eller han lige skal markere... I det daglige bliver han også sat på trappen hvis han bliver for utidig eller bliver ved at tale rigtig grimt og bliver hys, så beder vi ham sætte sig der til han er færdig og forklarer hvorfor han er sat der. Og krisen er også hurtigt overstået.

Håber på nogle gode råd. Og man kan vel ikke kalde det at kommandere med os, fordi min søn ret tit fortæller hvad han gerne vil og hvad han ønsker og hvordan han syntes tingene skal foregå. Jeg giver ham jo kun ret når det er i overensstemmelse med hvad jeg finder ok. og retter ham altid hvis det kommer forkert ud af hans mund :)

Hilsen en mor der ikke kan forstå, at de andre syntes han er så slem :)

Læs Helens svar »

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar

3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: