Svar: Sove uden hjælp om natten
Kære Malene
Jeres dreng er i separationsfasen og det betyder at han lige nu på den ene side søger jer ekstra meget og har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed - især når han skal sove og roen skal falde over ham - og modsat også øver sig i at bevæge sig mere og mere væk fra jer, kravle væk, sidde lidt på afstand, rejse sig ved tingene osv. og således øve mere selvstændighed.
Det kan være både godt og skidt at flytte barnet til eget værelse i denne alder, det afhænger helt af hvorfor barnet vågner og hvad barnet har brug for om natten ...
Nogle gange er det en fordel at sove i samme værelse, netop fordi et "sshh ssshh" kan være nok til at fortælle barnet at man er der, at man ikke er forsvundet og barnet roligt kan sove videre. Andre gange er det problematisk at sove i samme rum, fordi man som forældre meget hurtigt reagerer på hver eneste lille lyd barnet laver ...
Børn i denne alder vil naturligt drømme mere på grund af den udvikling de går igennem. De vil kunne vågne op, klynke lidt, ligge og virre med hovedet, virke søgende osv. og nogle gange får man reageret lidt for hurtigt, få givet barnet en sut, tager barnet over for at amme eller lignende, for at få ro på og få barnet til at sove videre. Men ofte vil barnet godt kunne finde roen selv, hvis man lader barnet forsøge.
Derfor kan det være fornuftigt at ligge i hvert sit værelse, fordi man så ikke reagerer på hver eneste lille lyd barnet kommer med ...
Modsat, så vil børn i denne alder ofte også netop på grund af deres store motoriske uro, få sig lagt i stillinger, som de ikke kan komme væk fra. De ligger sig f.eks. op i kravlestilling, ligger og ...
... banker hovedet ind i sengegavlen osv. og har brug for at man lige hjælper dem med at blive lagt ned igen, få dynen over sig og komme videre i søvnen. Her kan det være en fordel at man ligger i samme rum, fordi man hurtigt kan reagerer og hjælpe barnet og ikke risikerer at barnet vågner for meget op og har svært ved at falde til ro igen - og så undgår man naturligvis at skulle rende frem og tilbage hele natten ... :)
Hvad der passer bedst for jer, tør jeg derfor ikke sige, det må nok komme lidt an på en prøve.
Det er en god idé at bibeholde sovebamsen som en del af et putteritual, det er en god idé at have lidt lyd på som "sshh" og berolige ham med dette. Og så skal I være opmærksomme på at han stadig skal ammes inden sengetid, men at han så vidt muligt ikke længere skal ammes i søvn. Han skal lige nu at registrere hvor han bliver lagt, hvor han falder i søvn.
Det er vigtigt at han falder i søvn der hvor han forventes at skulle sove hele natten. Vi vågner alle sammen 10, 15 ,20 gange hver nat, vender os, skifter stilling, putter os ind til vores partner, flytter på hovedpuden, sparker dynen af, trækker dynen om os osv. Det gør jeres dreng også og det er rigtig vigtigt at han oplever at tingene her er som de var da han faldt i søvn. Det er vigtigt at han halvt sovende, stadig registrerer at sengen er den samme, at puttebamsen er der osv. Hvis han er faldet i søvn i din favn og vågner i sin seng, så vil det naturligt føles utrygt og han vil ikke kunne sove videre, før han kommer op i din favn, mærker at du er der, igen.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











