Svar: Den første skemad - frugtmos i grøden
Kære Mette
Det lyder ganske rigtigt som om at I har ramt det rette tidspunkt at begynde på, din datter holder hovedet fint, følger maden med øjnene, åbner munden bevidst for skeen, sutter fint maden af skeen og er nu 5 måneder gammel - det er helt fint at starte nu :)
Der er i princippet ikke nogen faste regler for hvordan man starter op. Jeg anbefaler normalt at man starter med lidt grød, ofte 3-4-5 små skefulde og starter op i løbet af dagen, f.eks. til frokost. Når det fungerer fint og barnet har lært sig teknikken, man har sikret sig at maven fungerer osv. så øger man til to måltider dagligt og begynder så med lidt grøntsagsmos til aften. Det er langt bedre at give 1/2-3/4 dl. grød eller mos 2 gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give en større mængde grød og mos og barnet så afviser mælken efterfølgende.
Selvom barnet til bat begynde med viser stor interesse og måske godt kan spise større mængder, så er det en god idé at holde lidt igen og sikre sig at der fortsat er plads til mælk i maven efterfølgende.
Sammen med skemaden gives vand af kop og i DK kan man bruge vand fra den kolde hane og behøver ikke koge det først. Med mindre man har privat vandboring, så er reglerne anderledes.
Nogle foretrækker i starten at blande grød og grøntsager, så barnet ikke får alt for stor en omvæltning på en gang. Hvis barnet f.eks. er vant til at få risgrød til frokost, så kan man bruge dette som basisgrød om aftenen og så tilsætte lidt grøntsagsmos som topping. Men man kan også bare forsøge sig med grøntsagsmos som den er og i starten vælge milde grøntsager som f.eks. en mos af kartoffel og gulerod - udgangspunktet kan være lidt af de grøntsager I andre spiser om aftenen.
Nogle gange kan man gå forholdsvis hurtigt frem, skifte mellem risgrød, majsgrød, hirsegrød osv. med få dages mellemrum, andre gange har barnet brug for mere tid til at vende sig til det hele. Det kommer helt an på hvordan situationen er hos jer, lige nu lyder det jo som om at det går rigtig godt.
Netop for at forebygge maveproblemer er det en god idé ikke at proppe hende med skemad og stor variation i starten, men starte langsomt op. Jeg anbefaler i den forbindelse normalt også at du bibeholder et måltid om dagen som hun kender og er glad for. Det vil sige, at hvis du begynder at introducere grøntsagsmos og nye grøntsager, ...
... så er det en god idé at bibeholde f.eks. majsgrøden til frokost og de dage, hvor du gerne vil introducere nye grødtyper, så er det en god idé at give hende noget kendt om aftenen.
Man kan godt varierer grøden med lidt frugtmos og det er helt okay fordi du så selv er med til at bestemme hvor sødt du gør maden. Frugtmos kan også senere gives som mellemmåltid eller som dessert efter et grøntsagsmåltid - det er også med til at holde maven igang at få frugt. Der er delte meninger omkring det at starte med det søde.
I Danmark er vi ofte meget nervøse for det søde og kan næsten være lidt sukkerforskrækkede. Man må endeligt ikke give sit barn noget der er for sødt, for så bliver det svært at få barnet til at spise sine grøntsager ... Men i Sydeuropa, hvor du f.eks. bor, er holdningen faktisk modsat. Her siger flere at man jo netop skal starte med det søde, fordi barnet er vænnet til den søde smag via modermælken og det fremmer overgangen til skemad. Grøntsagerne kan man så indføre stille og roligt hen af vejen ...
Du kan ikke fryse grød, det bliver til en klæg kedelig masse og det kan næsten heller ikke betale sig ... Du kan derimod lave en portion grød og stille den i køleskab, hvor den kan holde sig et døgn. Du kan således dele en portion i 2.
Du kan godt fryse grøntsagsmos ned og jeg anbefaler normalt at man fryser mosen ren, tør den op i gryden og tilsætter fedtstof og mælk inden servering.
Du kan sagtens bruge optøet modermælk i grød og det må gerne være køleskabskoldt når det komme i. Du kan med fordel piske grødmel/flager med vand, slukke for varmen og tilsætte fedtstof og mælk - så bliver grøden fint tempereret på denne måde.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 6: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Ammes
sover 3 lur som er en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Nat 03: Ammes som nu.
Det er faktisk meget flot, men helt okay, at din datter sover fra ca 20 til 03 uden at få mad ... :)
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







