Brev:
Jeg duer ikke som mor
Kære Helen.
Jeg er så desperat, og jeg forsøger din brevkasse som sidste mulighed.
En lang historie forkortes så godt jeg kan:
Fik mit ønskebarn for 3½ år siden - stor, aktiv og glad dreng. I hans første leveår, synes jeg, at jeg var en ok mor, og fodrede min søns positive og sprudlende tilgang til livet.
Faren og jeg gik dog fra hinanden efter hans 1 års fødselsdag.
herefter kom en turbulent tid med efterfølgende 4 flytninger, 3 skift i dagplejer/vug., 3 jobskifte samt etablering af forhold med ny kæreste, også med barn - altsammen skete fra han var 1 til 2½ år. For 3½ måned siden blev han så storebror, hvilket han faktisk har klaret fantastisk - smed sin elskede sut, (helt uden hjælp fra julemand, suttetræ, belønning mm. for sådan er han nemlig også bare) dag-bleen og hjælper til så godt han kan.
Jeg kunne misbruge din tid ved at opremse årsagerne til alle disse skift, men tro mig jeg havde min grunde, og de var - hver og én - for at gøre livet bare lidt bedre for ham og mig.
i samme periode blev han "dømt" til at skulle på samvær hos far´ fra tors-søn hver anden uge og skulle desuden køre fra den ene ende af landet til den anden. Dette er ændret til 5 dage hver 4. uge.
At det stresser et så lille barn er åbenlyst. At det besværliggøre barnet i sin tætte tilknytning til sin primære voksen - altså mor - har de fleste også en fornemmelse for. Men hvad måske endnu være er... det faktum at man bliver skilt fra sit barn, at barnet skal være hos dets far, som det nærmest ikke kender (det var én af skilsmissegrundende) det gav mig en sådan mistillid til mine egne evner til at kunne give ham det han havde brug for. Jeg kunne jo ikke vise ham tryghed, stabilitet, nærvær, ligevægt mm... når han var afsted... samtidig blev jeg presset og var bange for at miste ham ... det var jo mig der rejste fra bolig, job, venner alt.... pånær min egen familie, og det sted hvor jeg føler mig hjemme og kan få hjælp. Den mistillid til mig selv og angst for at miste, har nok bla. gjort, at mine elastikker for ham har været for fleksible.
Jeg tror på anerkendelse, at lytte, at ville forstå den anden, at 2 valgmuligehder er en god ide, at positiv feedback på ønsket "adfærd" virker, og at drengen ikke kan kvæles i kærlighed fra sin mor.
Sådan vil jeg gerne være. Kærlig forstående troværdig og brugbar for et barn der skal så frygtelig meget igennem.
Men jeg er: råbende, ked af det, vred, ked af det, magtesløs, ked af det, opgivende, ked af det, irretabel, ked af det, uintelligent, ked af det, og mine strategier duer ikke til noget som helst!
Så nu har jeg et barn, som skriger, er morsyg, forhandler om ALT, har prinsesse nykker og i det hele taget ikke er særlig lykkelig mere.
Min kæreste og jeg har det heller ...
... ikke for godt sammen mere, for mit anstrangte forhold til min søn stresser mig så meget at jeg knap kan smile og bare leve i nuet når han er her.
Det skal dog også siges at min dreng er kærlig, intelligent, hjælpsom, dygtig til mange ting, super udi det sproglige, velopdragen, høflig og vellidt (når han er uden sin mor).
Jeg forsøger at skære ind til benet:
Jeg kan ikke gå ud af et rum, uden så skriger og græder han.
han kan ikke være/lege ude, ovenpå eller i kælderen alene.
Idag fortalte han mig grædende at han "virkelig ikke kan lide at lege alene", tisser konstant i underbukserne, selvom han faktisk er renlig, stiller sig pludselig op med et vredt og skumlende ansigtsudtryk som ender i et skrig (ingen varslinger!) Kan skrige i op til 3 TIMER. Har aldrig hørt et barn skrige så højt og længe.
Han accepterer aldrig et nej men forhandler, manipulere snakker.... om alt hvad der angår min tid... han plager fx aldrig om slik, sengetider og andre klassiske situationer, men om jeg vil gynge, lege, se film mm.(hver dag laver jeg mindst 1 ting sammen med ham).
Ofte ved jeg slet ikke hvad konflikten starter med.
Alting tager ekstrem lang tid: 1½ timer fra vi står op til vi er i bh., hente i bh. kan tage op til 40 min, hvor jeg forsøgte at være effektiv.
Siger eller gør vi det forkerte bliver han vred og hidsig så ingen kan være her. Alt dette har stået på siden han var ca. 2 år
Og reaktionerne... som du måske havde forestillet dig... i den første tid, var jeg medfølende og tænkte det er reaktioner på hans vilkår. jeg viste min forståelse, anerkendte og havde rum for alle hans følelser og satte så meget ord på jeg overhovedet kunne. Jeg holdt om ham, gav konsekvenser, har ignoreret. Ja jeg har prøvet alt -
Så nu er lunten kort, jeg stikker hårde konsekvenser ud, råber desværre ofte, og skælder meget voldsomt ud. Jeg hader mig selv for det, og ved det ikke gavner ham - men jeg ved ikke mine levende råd længere.
Oveni... er min kæreste en sådan type, der bedst kan lide babyer, og stille børn der ikke stiller krav. Det har han ikke fra fremmede, så svigertamtam er lige sådan og har lav tolerance overfor min dreng. Det presser mig yderligere, så der bliver jeg endnu mere som jeg ikke vil være - nogen gange for hård og nogen gange for pylret om ham. Min usikkerhed står selvfølgelig skrevet "Som i neon en mørk vinternat". Kan ikke være ligeglad med denne del af livet, for der er masser af børn, som han holder meget af og her er de fætre og kusiner han ellers ikke ville have haft.
Jeg har 1000 andre ting jeg gerne ville have fortalt om og fået svar på, men jeg vender formentlig tilbage, forhåbentlig mere fattet og "hjælpelig" - jeg ved godt jeg er svær at guide "ordentlig " lige nu.
Håbefuld hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor