Svar: Udvikling spisesituation
Kære lykkelige mor :)
Tak for dit brev. Det lyder som om at alt går godt hos jer og at tingene skrider stille og roligt frem, som de skal og bør ...
Det gør ikke noget at jeres datter i en alder af 14 måneder helst spiser mad i stykker, - det er meget fint og helt relevant at hendes mad er det samme som I andre får og det er helt fint, at hun spiser med fingrene og med gaffel. Ris med lidt sovs, kartofler moset med lidt sovs osv. kan måske godt hænge fast på gaflen, så hun på den måde får lidt ekstra i maven - især hvis I får lov til at hjælpe hende lidt når hun er træt m aftenen - men ellers er det naturligvis en god idé stille og roligt at lære hende at spise med ske.
De fleste børn mestrer først teknikken med at spise med ske, når de er ca 16 måneder gamle, men I må gerne forsøge lidt nu. Hun skal holde sin lille hånd knyttet om skeen og hjælpes med at få maden op på den. Det er ofte at føre skeen til munden uden at vende den om, så maden ryger ned, der er problemet. Det er svært for små børn at udføre denne bevægelse. Du kan derfor forsøge om du kan få lov til at støtte hendes hånd lidt, så hun stille og roligt lærer sig teknikken.
Kay Bojesen har lavet en speciel ske til børn, hvor barnet kan holde bedre omkring håndtaget, fordi håndtaget går rundt. Det kan være en god idé og lette overgangen til at spise med ske.
Grød er den bedste start på dagen og især havregrød er godt til de mindre børn. Stille og roligt kan det gå over til at være havregryn med lidt sukker og lidt mælk. Du kan naturligvis også give f.eks. yoghurt, tykmælk eller lignende, vælg her de neutrale produkter og selv søde med lidt frugt, revne æbler, banan eller lignende, ligesom du kan komme müsli på, rugbrødsdrys osv.
Vælger du at købe morgenmadsprodukter, så skal du se dig godt for og købe f.eks. minifras eller havrefras. Hold dig fra produkter med mere end 10g sukker pr 100g.
Du kan også bage nogle boller og det kunne være en god idé også som mellemmåltid i stedet for riskiks og f.eks. om eftermiddagen, hvor din datter har brug for noget, når hun kommer hjem fra institution.
Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med ...
... hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes godt 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Du kan fryse bollerne og de kan serveres med lidt smør, ost, marmelade ...
Drikkekop med to hanke vil være rigtig godt nu og øvelse gør mester. Det er fint at lære hende at holde på begge hanke samtidig "to hænder skat, bruge to hænder" og så kan du overveje om hun skal have en tud på i starten for ikke at hælde det hele ned af sig, men så det rammer munden :)
Netop efter en lang dag er det normalt at børn har svært ved at koncentrere sig om aftensmaden og samtidig er børn i 1-2 års alderen langt mere selektive, når det handler om madvaner. Derfor er det ekstra vigtigt at det ikke kun er sidst på dagen at de tilbydes frugt, grønt, kød og fisk, men at de også får dette fra morgenstunden og især til frokost, er det vigtigt at tilbyde variation og lidt af alle fødevarer.
Det er også en god idé at udnytte sen eftermiddag med et grøntsagsfad, fordi de ofte er sultne der, hvor vi andre er igang med aftensmaden. Så at tilbyde lidt grønt som før aftensmad kan være en rigtig god idé og har hun spist noget der, så betyder det jo mindre, hvor mange grøntsager der glider ned under selve aftensmåltidet.
Det kan være en tallerken med rød peberfrugt, ærter, majs, gulerod, avokado, agurk, tomat eller lignende. Ligesom du også kan lave lidt frugt, hvor du blander f.eks. lidt melon, lidt pære, kiwi, blomme eller lignende.
Overgangen mellem 2 til kun 1 lur er altid svær og det er helt fint og normalt at hun lige hun stadig sover 2 lure dagligt og så har dage, hvor hun kun sover en gang. Det er en overgang og helt okay.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








