Svar: 50/50 far og mor

---

Hej med jer

Det er helt normalt at børn i perioder favoriserer den ene forældre mere end den anden og det er utrolig vigtigt at man som forældre forsøger at tage dette afslappet. Det er rigtig vigtigt at man ikke tager det personligt, ikke føler sig personligt ramt, ked af det, afvist osv. men at man tager det stille og roligt.

Når man som forældre føler sig afvist og bliver ked af det, så sætter det jo en masse reaktioner igang og ens kropsprog viser tydeligt at her er en svær situation. Barnet får meget hurtigt en fornemmelse af at det ved sin opførsel kan få en reaktion hos forældrene.

Der er heller ingen tvivl om at der, især hos de børn der er ældre end jeres datter, kan være et spil mellem forældre og barn, hvor barnet ligesom prøver af, hvad der sker, når de foretrækker den ene fremfor den anden. Barnet vil naturligt forsøge at undersøge, hvad mor siger til at det foretrækker far "giftes med farmand", ligesom det vil undersøge, hvad far siger til at "pigerne holder sammen" ...

På den ene side handler det naturligvis om at anerkende at barnet har behov for den ene forældre mere end den anden i perioder. Det kan være at mor foretrækkes, når der skal siges godnat, fordi barnet lige nu er inde i en periode, hvor det mere omsorgsfulde er nødvendigt. Barnet opfatter måske mor som den der giver mere kys, knus, kram, den der trøster, puster på såret, beroliger osv. end far, som ofte forbindes med de sjove og de lidt vildere lege.

Og på den anden side handler det så også om at lade barnet vide at far også har en vigtig rolle og "elsker at være sammen med dig" - det kan godt være at barnet ikke lige foretrækker far, men far foretrækker helt klart barnet.

Til et barn på fire år vil man naturligvis kunne sige "jeg vil rigtig gerne putte dig, jeg synes det er så hyggeligt, så jeg putter dig idag" - man kan sætte ord på og forklare direkte, jeg vil også gerne have denne stund med dig. Til de mindre børn, må man ofte bruge humor og ...

---

---

... mere fysisk kontakt - det forstår de bedre.

Det vil sige at I ikke skal gøre det til en diskussion om den ene eller den anden, men vurdere, hvornår er det okay at far tager over og så lade far være den der nu gør det. Når far så mærker modstanden fra jeres datter, så skal han ikke lade sig mærke med det, ikke føle sig forkert eller blive ked af det, men gribe situationen og gøre den sjov. Du fortæller at hun nægter og løber væk eller at hun ikke komme med det samme, når far kommer i dagplejen og jeg tænker at far kan reagere på to måneder.

---

---

Den ene ved at sige "nå, din lille bøllespirer, skal du løbe din vej ... det er ikke godt, så kommer farløven efter dig" eller lignende, og fange hende, kilde hende og lade som om at far spiser hende eller lignende. Situationen bliver brudt, far får vist hende at han rigtig gerne vil hende og det at hun fravælger far gør faktisk at der sker noget sjovt. Samtidig får de to et øjeblik med rigtig stor fysisk kontakt. Det er selvfølgelig bedst, hvis han bagefter kan få lov at børste hendes tænder, men selvom hun bagefter stadig nogengange foretrækker mor, så er det vigtigt ikke at se det som et nederlag, men i stedet holde fokus på at far på en god måde fik vist hende, at han ville hende.

Den anden måde er ved at forsøge at være deltagende og sætte sig og give sig lidt tid. Den første metode kan også bruges, når hun skal hentes i dagplejen, men her kunne han også nogle gange sætte sig ved siden af hende, gå op i hvad hun laver, hvad leg hun er igang med osv. og deltage i legen "ej, bygger du med klodser, må jeg også prøve at bygge" og deltage i det hun nu er igang med. Og når far så har været der lidt og det er tid til at gå hjem, så snakker I lidt om det og imens hun så får frakke på og sidder på skødet, så giv hende et knus, fortæl hende, hvor dejligt det er at få knusere og hvor meget du har savnet hende. Stille og roligt og ukompliceret :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---