Svar: Mad og luft i maven
Kære Linda
Det lyder som om at din datter spiser rigtig godt med skemad og mestrer teknikken fint. Det lyder dog som om at hun spiser forholdsvis store mængder af gangen, hvis hun ofte er oppe på 1½ dl grød eller mos og det er vigtigt at hun stadig får rigtig meget mælk. Hun bør således ikke spise så store mængder at hun fravælger brystet efterfølgende ...
Jeg anbefaler normalt at man ikke giver mere end 3/4-1 dl af gangen, vand af kop og følger efter med mælk i stedet for at give 1½ dl. og hun så afviser brystet efterfølgende. 
jeg kan ikke helt ud af dit brev se hvor mange gange du ammer, men jeg får lidt på fornemmelsen at amningerne om dagen er sat ned efter du er startet med skemad og det er måske her jeres problem ligger.
Jeg sender dig derfor en plan for dagen, som den kan se ud med to måltider mad og amning:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får måske tilmed en lille morgenamning at vågne på i mors seng.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Sover sin 3. lur, som ofte er en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20 - tidspunktet afhænger af hvor sen og hvor lang en 3. lur hun har taget
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre. De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære denne amning
Så længe du ammer din datter, så burde du ikke løbe tør for mælk. Så længe hun får lov til at stimulere dine bryster og sutte, når hun viser behov så producerer du mælk til hende. 
Din datter vil have behov for modermælk til hun er 12 måneder gammel og hvis du allerede nu ved, at du ikke ønsker at amme hende så længe, så er du nødt til at lære hende at tage en flaske og det lærer hun kun ved at blive ved igen og igen.
Hendes mælkebehov er stort og det handler også om at hun skal have væske nok. De fleste børn vil ikke kunne drikke det de reelt har behov for af en kop før de er mindst 9-10 måneder gamle ... Lige nu er 6 amninger (eller flasker) stadig et reelt behov, i 8-9 måneders ...
...  alderen vil de fleste kunne klare sig med 3 flasker eller amninger + det de kan drikke af en kop.
Med hensyn til introduktion af nye fødevarer, så kan du gøre det på lidt forskellig måde. Jeg anbefaler normalt at man kun udskifter en af delene i løbet af dagen. Det vil sige at du beholder grøntsagsmosen som hun er glad for og kender, når du introducerer nye grødtyper og modsat, bibeholder den grød hun kender, når du introducerer nye former for grøntsager.
Du vil normalt godt kunne skifte mellem ris, majs, hirse og f.eks. boghvedegrød uden at blande - du kan evt. bruge samme frugtsmos som topping i et par dage, for at det ikke er fuldstændig fremmed grød hun får. Du kan også vælge at mixe de forskellige grødtyper, hvis du tror det virker bedre for jer.
Grøntsagsmosen om aftenen varieres bedst ved at bibeholde en grøntsag f.eks. gulerod som hos jer og så tilsætte andre former for grøntsag. Stille og roligt kan guleroden så erstattes af noget andet og så vænnes hun til det lidt efter lidt. Med den alder hun har nu, vil det være fint at variere mellem gulerod, kartoffel, blomkål og broccoli og når hun så bliver 6 måneder kan hun få endnu mere variation.
Det er meget normalt at børn sover uroligt om natten og slår mange prutter, når de både får grøntsagsmos, bryst og nogle gange også vælling eller lignende. Du skal tænke på at hendes tarme arbejder på højtryk for at nedbryde føden. Mange forældre tror at det drejer sig om at stopfodre barnet om aftenen for så sover de godt - men faktisk virker det ofte lige modsat og giver som du beskriver ekstra meget maveuro.
Prøv derfor at fylde hende rigtig godt op med både grød og mælk i løbet af dagen, så hun måske ikke spiser helt så meget aften og nat. Behov for mælk har hun dog stadig aften og nat, men mængden vil måske blive skruet lidt ned og hun vil så forhåbentlig sove lidt bedre. Det gode er, at hun sandsynligvis vil vokse fra det - i takt med at hendes tarme modnes så vil hun naturligt også kunne spise mere om aftenen og vil have det rigtig godt med at være fyldt godt op, når hun kommer i seng :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og at planen for dagen giver dig lidt idé til hvad du kan forvente af din datter med den alder hun har nu.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi. 
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






