Svar: Vokser ikke nok - bordskik eller?
Kære Rikke
Jeg kan sagtens forstå din bekymring og kan sagtens sætte mig ind i det dilemma der ligger i, hvorvidt din dreng skal have lov til at lege eller om han skal holde bordskik. Det er jo rigtig vigtigt at han får mad nok og hvis han spiser 3-4 gange så meget ved at maden leges ind, så er det jo fristende at gøre det ...
Jeg tænker dog, at det et eller andet sted er enormt vigtigt at gøre selve spisesituationen lige så hyggelig og dejlig, som at lege på gulvet. Det handler blandt andet om at han skal have mad som er interessant i farver og konsistens. Han skal have mad som han selv kan spise, han skal have mad der smager godt og smager af noget.
Han skal også have maden serveret af en ensfarvet tallerken og på en ensfarvet dækkeserviet. Det skal være madens farver der gør den interessant og ikke legetøjet eller billederne ved siden af tallerkenen, som er mest interessante.
I stedet for at lade ham gå fra bordet og give ham mad på gulvet, så synes jeg at du skal tage ham på skødet og hjælpe ham med at spise der. Han kan få fra din tallerken, hvis han hellere vil det - men det er vigtigt at du hjælper ham ved bordet og ikke på gulvet.
Det er helt okay at han efter en lang dag i institution bliver træt og mister overblikket og foretrækker at lege. Men han har jo tilsyneladende ikke fået mad nok og så må du hjælpe ham, når han selv mister fokus på måltidet - men altså stadig ved middagsbordet.
Det er også en god idé at du f.eks. læser en historie, tænder et stearinlys osv. og gør det hele lidt mere spændende og dejligt og så spiser han færdig imens.
Mit råd er altså at I forsøger at gøre maden, så interessant at det er ligeså spændende som legetøjet og at I gør stemningen ved bordet så hyggelig og rar, at det må foretrækkes at sidde der :)
Med hensyn til at han ikke rigtig vokser hverken i vægt eller højde, så er det rigtig godt at I er henvist til børneafdelingen og hører hvad de når frem til.
Der kan være rigtig mange årsager til at børn ikke vokser og det er klart at jeres dreng skal undersøges, årsagen skal findes. I forbindelse med sygdom, kan børn naturligt tabe sig, men når de bliver raske skulle de gerne indhente det igen. Jeg har ikke indtryk af at jeres dreng har været mere syg end gennemsnittet, så det er ikke her problemet ligger.
Du ...
... har naturligvis ret i at der kan være en sammenhæng mellem manglende og utilstrækkeligt indtag af mad. Det kan dog også skyldes andre ting, og når man har taget blodprøver, så er det sandsynligvis for at undersøge for f.eks. stofskiftesygdomme, mave-tarmsygdomme eller måske en genetisk årsag.
Der findes børneafdelinger på både Rigshospitalet, Glostrup, Hvidovre, Skejby og andre større sygehuse, hvor der er specialister i børns vækst og det er helt relevant at jeres dreng bliver undersøgt et sådan sted og en plan bliver iværksat. Jeg kan ikke se, hvor I er tilknyttet men der er jo frit sygehusvalg i DK, så du kan bede jeres læge om en henvisning, hvis du har brug for det.
Der er nogle børn som af ofte ukendt grund ikke producerer nok væksthormon og som man derfor vil vælge at behandle netop med dette. Hvis mængden af væksthormon ikke er tilstrækkelig, reduceres væksthastigheden. Det betyder at barnet ikke følger sin kurve, men tydeligt falder ned under denne. Væskehormon gives som medicinfor at normalisere væksthastigheden.
Hvor højt et barn ender med at blive som voksen er altid svært at sige præcist. Børn med lave forældre, vil naturligt blive lavere end børn med høje forældre. Når og hvis det viser sig nødvendigt at behandle med væksthormon, så afhænger barnets sluthøjde af, hvor meget barnet afviger fra den normale vækstkurve ved behandlingens start. Jo tidligere man starter, jo større sandsynlighed for at barnet får en voksenhøjde, der ligger inden for normalområdet.
Jeg kan naturligvis godt forstå at I ikke synes 168-170 er særlig højt for en dreng/mand - modsat er det vel heller ikke meget lille og der findes jo også kvinder som ikke måler mere end 155-165 ... og ellers er der jo ingen der siger, at man ikke kan have en kæreste der er højere end sig selv :)
Men afvent nu og se hvad tiden bringer - fokus på madindtag og vigtigheden af fedt og protein er altid godt - fokus på at det at spise er super hyggeligt og forbindes med noget rart. Og så må I vente på at få svar på prøverne og se hvad der sker.
Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre og jeg håber at I ikke er blevet unødigt urolige - det er bestemt ikke min mening :)
Rigtig meget held og lykke - giv mig gerne en tilbagemelding på prøverne jeres dreng har fået taget.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











