Svar: Inspiration til mad
Kære Sanne
Det er rigtig dejligt at din datter er kommet så godt igang med skemaden og tydeligt viser interesse for den mad I andre spiser :)
Du kan varierer hendes grødtyper ved at tilbyde majs, ris, hirse, boghvede og quinoa som alle er uden gluten og det er vigtigt så længe hun er under 6 måneder. Men omkring 6 måneders alderen kan du begynde at udvide grødrepertoiret ekstra ved at tilbyde havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.
Du må meget gerne lade hende få frugtmos på grøden som ekstra variation. Her kan du i princippet give hende mos af frugt og bær som kan koges og give hende alle slags - bare det er kogt. Først omkring 6 måneders alderen bør du begynde at give hende frisk frugt og her kan hun f.eks. få en appelsinbåd, et stort stykke blomme, fersken eller lignende blød frugt at sidde med og sutte saften ud af.
Du må meget gerne variere hendes tilbud om grøntsager, så hun ikke kun får kartoffel og gulerod, men også får blomkål, broccoli, squash og lignende og stille og roligt får mere og mere variation. I 6 måneders alderen kan du igen variere yderligere og hun må her få alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må fra 6 måneders alderen meget gerne få det, men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Når hun er godt igang med grøntsagsmosen og har fået lidt mere smag og variation, så varierer du yderligere ved at begynde at tilsætte kogt kød og fisk i mosen. Kylling, ...
... kalkun, svin, kalv, lam, okse, and osv. kan gives og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Du kan lave kødboller, som du har liggende i fryseren, men du kan også give hende indmaden af en frikadelle, hvis I andre får det, moset ned i grøntsagsmosen.
Fisk skal på samme måde som kød laves i ovn eller koges og du kan give f.eks. fede fisk, som især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og hun må gerne få det hele, når hun er 6 måneder. Tun fra dåse er også i orden.
Når du begynder med de lidt grovere grødtyper så er det vigtigt at se på glutenindholdet, som stille og roligt må stige efter 6 måneders alderen. Der er især gluten i hvede og ikke ret meget i havre og rug, hvorfor du godt må forsøge med lidt havregrød eller øllebrød kort før 6 måneders alderen - men altså ikke meget før. Derfor kan det også være en idé at give lidt ristede rugbrødsbjælker kort før 6 måneders alderen, hvis du skønner hun vil have glæde af at sidde og gumle lidt på dette.
Ellers er et bedre alternativ at du giver hende et stykke agurk, det er også godt, hvis hun er ved at få tænder og gummerne klør... Skær en skive på 1-1½ cm, fjern kernerne i midten og sæt agurkeringen på hendes tommelfinger, så kan hun holde fast på den og gumle løs. Du kan også give hende en rå gulerod, at gumle på og sutte på.
Med hensyn til at sidde i høj stol, så afhænger det af hvor stærk hun er i ryggen? De fleste børn er klar til høj stol omkring 6 måneders alderen men nogle kan godt før. Prøv at sætte hende i stolen og se hvordan hun sidder. Hvis hun sidder med lige ryg, så er det helt fint at lade hende sidde der, hvis hun krummer i ryggen, falder til siden eller forover, så er hun for træt eller svag i ryggen og skal ikke sidde i stolen.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat god appetit!
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











