Brev:
Så læg dig dog til at sove!!

Hej Helen.
Alberte er ved at være en "stor" pige og blev 2 år d. 18. september. Hun er stadig en skøn pige - glad, charmerende og et rigtig snakke-hoved :-)
Men hun er også ved at være en bestemt ung dame, som efterhånden giver en del "udfordringer" i hverdagen ...
Største udfordring er dog, når hun skal puttes!
Før sommerferien gik det rigtig godt. Men så kom 3 ugers ferie og en tremmeseng, hvor bunden var så høj, at hun selv kunne kravle op. Sengen blev derfor placeret ved siden af vores seng, så hun ikke skulle falde ned på klinkerne. Og vupti, så lå hun i vores seng - og i smørhullet i 3 uger.
Hjemme igen var hun blevet lidt for godt vant og tremmesengen blev black-listet. Hun ville bare ikke sove der, og stod op og skreg (op til 40 minutter) indtil hun blev hentet. 2 minutter efter - i vores seng - sov hun. Desværre blev det også sådan, at vi var nødt til at ligge ved siden af hende, for at få hende til at sove. Ellers stod hun op - og havde nok brug for trygheden. Men det blev vi til sidst trætte af! Både fordi putningen alligevel trak ud (oftest til efter kl. 21) og fordi man ofte selv faldt i søvn.
Vi besluttede derfor, at nu skulle der andre boller på suppen. Jeg lurede derfor lidt her på siden og kunne finde et utal af lignende beskrivelser. Rådet var hver gang, at hun skulle have en ny seng. Det fik Alberte derfor. Og én, der er lang nok til at vi kan ligge og hygge-læse, synge osv. inden hun skal sove. Og ...
... hun vil også gerne ligge i sengen - men hun er stadig umulig at få til at sove!
Vi putter hende som regel mellem kl. 20 og 20.30, men så snart vi forlader værelset, så står hun op. Oftest tager hun sin dyne og klud og så ligger hun sig i gangen. Jeg tænker lidt at hun rykker tættere på os, men ofte ender hun oveni med tændt lys, sidde og lege med et eller andet mv. og så render vi i rutefart og lægger hende tilbage i sengen. Det værste er, at hvis vi lægger os med hende igen, så skal hun nok putte sig. OG DET GIDER VI BARE IKKE!! Putningen er efterhånden blevet så trættende, at jeg hverken orker at have gæster eller tage i byen om aftenen, simpelthen fordi det tager over 1 time at få hende lagt.
Hun sover 2 timer til middag i vuggestuen, hvorefter de tager hende op. Ofte sover hun først kl. 21-21.30, men vågner tit om morgenen, når vi rumsterer omkring kl. 06.45. Og oftest er hun træt! Umiddelbart synes jeg jo ikke hun sover meget! Jeg har spurgt i vuggestuen om ikke vi skal prøve at afkorte hendes middagslur, men det synes de er en dårlig idé, da hun jo er træt. Men det tror da fanden, når hun først sover kl. 21.30.
Hvad skal vi gøre? Putter vi hende for sent, så hun er overtræt (skal lige siges, at hun sjældent virker træt om aftenen)? Skal hun sove mindre til middag? Hvordan får vi hende til at blive i sengen, når hun er lagt?
Vi håber du kan bidrage med en løsning, for vi orker snart ikke det her mere!
Hilsen
Albertes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









