Svar: Gider ikke flaske mere ....
Kære M
Modermælk smager forskelligt alt efter hvad man som mor indtager af mad - men modermælkserstatning smager af det samme hele tiden og man kan derfor godt forstå, at nogle børn bliver trætte af smagen ... Det hjælper derfor nogle gange at skifte til en anden erstatning eller at udskifte en eller to flasker med f.eks. vælling, der ofte er tilsat smag af pære eller lignende - det er i hvert fald et forsøg værd.
Derudover er det helt fint at mælkeindtaget stille og roligt skrues ned og skemaden fylder mere og mere. Det er naturligvis vigtigt at du fortsat tilbyder skemad i en mængde, der levner plads til mælken og det er fint at han drikker 100ml inden han f.eks. sover lur - det tæller også med og er bestemt vigtigt. Det er også rigtig godt og vigtigt at du bibeholder flasken på ydertidspunkterne tidlig morgen, aften og sen aften så han drikker mest muligt der.
Derudover kan han få mme i grød og mos og så kan hans væskebehov dækkes af vand af kop. Hvis du får ca 750ml mme i ham dagligt + vand af kop, så lyder det ikke så tosset :) Det lyder jo som om at han er ret glad for at drikke vand.
Med fare for at gentage mig selv, så kommer her mit forslag til en dagsplan for et 6 måneders barn:
Tidlig morgen 05.30: Flaske og sover lidt videre - det er fint at han her kun drikker 100ml så er der bedre plads til morgengrøden.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og ...
...  puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermidag 15.30-16: Flaske
Powernap springes evt over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere den mad I andre spiser - mere og mere smag og variation. Suppleres med lidt brødskorper eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 22-23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se, så har jeg lavet planen med tilbud om skemad, når han vågner af lur og flasken inden han skal sove. Du kan se at der går lidt tid imellem tilbuddet om det ene og det andet - hos dig går der nogle gange kun en time imellem at han får flaske og derefter skemad - jeg tænker at du skal prøve at give ham skemaden først, så bliver han naturligt tørstig og har også brug for flasken for at falde til ro når det er puttetid igen ... Ud fra dit tidligere brev ved jeg at du har gjort sådan tidligere - men ud fra det du skriver i dag, så se det ud som om at du har byttet om, så han nu får mælk først og derefter skemad ...?
Jeg tænker også at du naturligvis skal se på hvordan han trives og så længe han virker glad, har fine tunge bleer osv. så har han det godt og mangler sandsynligvis ikke noget :)
Rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen. 
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn. 
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






