Svar: Opdragelse og storebror rolle

---

Hej med dig

Det er superskønt at være forældre til to, det er fantastisk at opleve sine børn vokse op, se deres forskelligheder udfolde sig og opleve dem gro - men det er også rigtig hårdt, især i 2-3 års alderen, hvor de på den ene side er super søde og charmerende, men også er nogle rigtige bøller, der prøver grænser igen og igen.

Konflikter kan ikke undgås og det skal de i og for sig heller ikke, man kan forsøge at minimere nogle af dem, men fjerne dem helt kan man ikke. Konflikter opstår når vi vil noget forskelligt eller når vi misforstår hinanden og konflikter er en del af hverdagen, når man har børn i selvstændighedsalderen. Det er dog vigtigt at komme igennem en konflikt på en god måde, så udvikles både børn og forældre.

Det betyder at det er rigtig vigtigt at man lytter til hinanden og forsøger at forstå hinanden. Det betyder også at man skal forsøge at sætte ord på det man tror barnet føler og på det man selv føler og det er generelt en god idé at give en forklaring.

Hvis Oscar bevidst slår Oliver og det tydeligt gør ondt, så skal I naturligvis markere at det her er ikke i orden. Her kan det være nødvendigt at bruge det der hedder time-out, det er et af de få tilfælde hvor jeg anbefaler denne metode.

Time-out betyder at sætte barnet ind på værelset og samtidig fortælle "Jeg sætter dig herind, fordi du slog Oliver, man må aldrig gøre noget der gør ondt på andre!" og så er barnet på værelset i det antal minutter der passer til barnets alder - er man 3 år, sidder man der i 3 minutter. Den voksne opholder sig uden for døren.

Time out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Faktisk anbefales Time-out normalt også kun til børn fra 5 års alderen - men nogle gange kan det være nødvendigt før ... Det handler jo et eller andet sted også om at sikre der ikke sker Oliver noget, han er jo stadig så lille at han ikke kan forsvare sig selv.

Tit er det de dagligdagsting der giver problemerne, det kan være at få tøj på om morgenen, nå at spise morgenmad osv. inden man skal ud af døren og det der skulle være en hyggelig morgenstund ender i skrig og skrål ...

Det er her nogle gange en god idé at lave små billeder af det der skal ske - Oscar er jo i en alder, hvor han gerne vil mange ting selv, men hvor han ...

---

---

... endnu ikke har overblikket, ikke kan forholde sig til tid og ikke helt forstå, hvorfor det skal gå i jeres tempo og som I siger ... Med små billeder der viser, at han skal stå op, tage tøj på, spise morgenmad, børste tænder, tage overtøj på osv. så kan det hele nogle gange gå lidt lettere.

I stedet for at hundse på ham, så kan han måske se på billederne og vil selv gå igang stille og roligt. Du skal naturligvis sørge for at tøjet er lagt frem om aftenen og han kan være med til at bestemme rækkefølgen på kortene, hvis han vil og synes det er sjovt.

I forhold til sin lillebror er Oscar en stor dreng, men på mange punkter er han også stadig lille og det er super svært for ham at finde balancen mellem både at være lille og være stor. I denne alder er følelserne ikke særligt nuancerede og hans reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Han kan således blive utroligt vred over noget, som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes han må tage sig sammen og opføre sig som den store dreng han er, men hvor han på grund af alle de ting der sker i ham, hans hjernemæssige umodenhed osv. faktisk har rigtig svært ved at leve op til dine krav.

---

---

Det er derfor vigtigt at I nogle gange forsøger at sætte jer ind i situationen set fra hans synspunkt og forsøger at møde ham ved at sætte ord på: "Jeg kan godt forstå du rigtig gerne vil se fjernsyn, det er også super dejligt, det kan jeg også godt lide. Men nu skal vi spise og det er også vigtigt at spise sammen og derfor slukker jeg for fjernsynet" eller hvad det nu kunne være. Så du holder fast i din beslutning, dit nej om at han ikke skal se fjernsyn, men så du samtidig også lader ham fornemme, at du godt forstår og kan sætte dig ind i hans reaktion.

Brug også humor i dagligdagen, når du kan se at han er 'rasmus modsat' så brug humoren, få ham til at grine, få fokus fjernet fra det der udløser skæld ud og konflikt og gør tingene sjove i stedet for. Det kan du gøre ved at sige "hvad er du for en lille bandit, her i huset bliver banditter spist af krokodiller" og så tager du ham, og gør som om du spiser ham fra top til tå :) Læs bøger om at være modsat f.eks. børnebogen "Lotte Modsat" - og der findes flere andre.

Jeg håber at du hermed har fået lidt idéer med på vejen, fortsat held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---