Svar: Vågner og søger at være i favn
Kære trætte mor
Det er rigtig dejligt at jeres datter nu kan sove i sin barnevogn og det lyder som om at I har fået indført et godt ritual, med klud, hænder på kroppen, sang osv. Det lyder som om at du gør det helt rigtigt og det er fint, det du gør.
At din datter er begyndt at vågne flere gange om natten skyldes sandsynligvis flere ting og det lyder også som om at du har overvejet de fleste ...
Der er ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind. Der er naturligvis behovet for tryghed og nærhed. Hun er langt mere opmærksom på verden nu, på hvad der sker omkring hende, hun drømmer mere og har måske netop fordi hun om dagen også sover mere for sig selv, naturligt behov for at være lidt mere i favn aften og nat.
Men der er dog heller ikke tvivl om at hun nok har brug for mere mad og mælk, hun falder jo ikke til ro i fars arme, hvilket hun ville gøre, hvis det kun var tryghed hun havde behov for - men søger tydeligt brystet og søger at spise hver 2 time.
Så der er altså noget vigtigt i at få hende fyldt godt op med mad og mælk hele dagen igennem - ikke kun om aftenen, for det giver yderligere urolig søvn, men hele dagen. Og så er der også et reelt behov for nærhed, netop fordi hun gennemgår den udvikling hun gør. Hun sover jo tilsyneladende meget bedre, hvis hun kan mærke at du er der og samtidig få brystet et par gange i løbet af natten ...
Man kan naturligvis diskutere hvorvidt hun skal sove i din seng eller ej. Alternativet kunne være at du skruede siden af tremmesengen af og fastgjorde hendes seng til din seng, på den måde kunne hun ligge i sin egen seng om natten og du kunne stadig berolige hende ved at lægge din hånd på hendes krop og få hende videre i søvnen om natten. Hun kunne altså mærke at du var der, uden at du behøvede stige ud af sengen og uden at I lå i samme seng ...
I forhold til mad og mælk, så kunne en plan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng ligesom nu.
Vågner dertil ofte også med en amning omkring kl. 7, det er en dejligt måde at vågne op på og mange børn nyder den ekstra morgenamning her.
Tilbydes en lille smule grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 11.30-12: Tilbydes en lille smule grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: Ammes
Sover sin 3 lur, som ofte er dagens korteste lur, en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af ...
... kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes og puttes tilbage til egen seng og så sover hun der til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.
Nogle børn er 6 måneder inden de kan nøjes med mælk midnat og tidlig morgen, mange børn har brug for en ekstra natamning kl 03 og det er naturligvis okay ...
I forhold til de tider du har angivet kunne det lige nu være relevant at amme hende kl. 23.30 - 03 og 06 - men måske vil du som sagt kunne springe 03 amningen over og amme 23.30 og 05 ... Det kunne være noget at arbejde hen imod. Netop i takt med at hun får mere mad og mælk om dagen.
Og med hensyn til mælk om dagen, så skal du være opmærksom på at hun måske nogle gange slipper brystet lidt for tidligt, fordi hun lader sig forstyrre af hvad der sker omkring hende. Derfor får hun måske ikke helt nok, om dagen vil hun ikke gå glip af noget og mangler hun så lidt, så søger hun det naturligt om natten. Vær derfor opmærksom på at få ekstra mælk i hende under amning. Am hende evt. fra begge sider, evt. med en skiftning imellem så du er sikker på at hendes mælkebehov dækkes om dagen.
Lige nu tror jeg ikke hun kan få for meget mælk, det skal du ikke bekymre dig om :)
Med hensyn til vælling, når hun ikke tager flaske - ja, du kan da godt forsøge det, men det er ikke sikkert at du oplever nogen effekt. Vælling er jo i princippet det samme som en tynd grød og når hun får grøntsagsmos om aftenen og derefter ammes, så burde det give lidt samme effekt. Forskellen er dog, at hun med en flaske vælling måske ville drikke 200ml, hvor skemaden jo er få skefulde til ½ dl så på nuværende tidspunkt vil det ikke mætte som vælling. Men da hun ikke tager flaske, så er spørgsmålet om du vil opnår særlig effekt af den mængde hun kan indtage af en kop - det lyder jo som om at du har den mælk hun behøver ... Jeg er derfor mest tilhænger af at du forsøger at øge hendes indtag dagen igennem og ser om det giver effekt om natten - MEN, du må naturligvis gerne forsøge vællingen, det sker der ikke noget ved og virker det, så er det jo dejligt :)
Så mit råd til dig er altså mere kropslig kontakt i løbet af dagen, mere mad og mere mælk dagen igennem og så forsøge at koble hendes seng og din seng. Derved kan I bibeholde rutinerne med at hun skal sove i sin egen seng og du kan samtidig berolige hende med en hånd på brystkassen osv. når hun har behov for at mærke at du er der og du behøver ikke rende rundt som en zombie hele natten :)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer









