Svar: Konflikter, provokerer og konfronterer konstant

---

Kære Mia

Barn nummer to er altid påtrængende uanset om man vil det eller ej og jeg tror at jeres ældste dreng på mange punkter føler sig tilsidesat. Han føler ikke at han er den foretrukne og han føler ganske sikkert at han nogle gange er usynlig eller skal gøre noget ekstra i forhold til sin rival.

Søskende jalousi er derfor naturligt og jeres store dreng kommer ikke hen til dig og siger "jeg føler du foretrækker lillebror fremfor mig" - han viser sin smerte ved at slå sin lillebror, ved at være ked af det eller ved at være provokerende.

Lillebror er i en rigtigt irriterende alder, han er 2 år, viser mere og mere selvstændighed, kræver jer mere og mere direkte end han nogensinde har gjort før og det virker naturligt provokerende på storebror. Der er en konkurrence mellem de to og konkurrencen handler om at føle sig lige meget værd, om ikke mere værd end sin bror - det har de begge i sig, men for storebror vil lillebror naturligt altid være en rival, fordi storebror var der først og han pludselig var tvunget til at dele jer med den lille.

Jeg er ikke tvivl om at storebror føler sig rigtigt usikker, han er usikker på om han er ligeså højt elsket som lillebror er, han er usikker på om han har ligeså stor værdi som lillebror ... Man kan godt som forældre komme i en situation, hvor det er svært at elske sine børn lige højt - den ene gør måske altid det modsatte af hvad man siger og er så krævende i sin kontakt at man som forældre begynder at møde barnet negativt og jeg får lidt på fornemmelsen at det måske er ved at ske hos jer ...

I skal derfor være meget opmærksomme på med at irettesætte og skælde ud hele dagen lang og det er rigtig vigtigt at I lige nu gør en stor indsats for at møde jeres ældste dreng igen, lade ham mærke at I er forbundet, at han har en ganske særlig plads og at igen kan måle sig med ham. Han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er ...

Alle børn har brug for at blive set og hørt af deres forældre og det er vigtigt at man tager sig tid til at lave noget med hvert barn på tomandshånd. Det behøver altså ikke altid være jer alle 4 der er sammen - I kan godt på skift lave noget hver for sig - to og to og det kan være rigtig godt at lave noget med storebror som man netop kan lave med ham, fordi han er den store - det kunne f.eks. være at tage i biografen - det er man for lille til, når man er 2 år. Det kunne også være at tage med far op at vaske bil - det er man også super god til når man er 3 men for lille når man er 2 ...

Læg også meget mærke til hvordan drengene hver især reagerer, når I har det dejligt sammen med den anden. Man kan få en meget fin fornemmelse af, hvad der rent følelsesmæssigt foregår hos f.eks. den ældste, hvis I sidder og putter med den yngste, kilder ham, læser historie for ham osv... Læg mærke til hvor den store befinder sig, hvad han laver, hvordan han reagerer.

Når han siger I er dumme, så er det sandsynligvis ofte ikke udtryk for at han synes I er dumme, men udtryk for at han føler sig ...

---

---

... overset, føler at I ikke ser ham, ikke lytter. Men han kan ikke sige disse ting, han har ikke ord nok til at beskrive sine inderste følelse, så han kommer ikke og siger "jeg føler mig usikker på om du stadig elsker mig ligeså højt" eller "Jeg føler mig uretfærdigt behandlet", han sparker til sin lillebror og skriger dumme mor!

Hvis han bruger grimme bandeord, som kommer ud af den blå luft, så skal han naturligvis have at vide, at det sprog vil I ikke høre. Han søger jo også grænser og det er klart at han prøver af, hvad man kan sige hjemme hos jer. Han lærer meget i børnehaven og skal naturligvis have at vide, at sådan taler man ikke - det sprog vil I ikke høre. Ikke at I skal skælde ud, men I kan sætte jer ned, sige "hov, hvad var det for et ord du kunne der ..? - det ord kan jeg ikke lide, det synes jeg ikke man skal sige, det lyder grimt. Jeg ved godt at der er nogle børn og også voksne som taler sådan, men det gør vi ikke hjemme hos os!" eller lignende, så du lytter, anerkender hans behov for at afprøve de nye ord han har stiftet bekendtskab med og samtidig får ham forklaret, at det vil du ikke hører på, sådan taler man ikke.

Jeg har en kollega der blandt andet i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Princippet vil jeg foreslå jer, måske er storebror aldersmæssigt lige på grænsen og er stadig lidt for lille, men det er et forsøg værd.

---

---

Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når storebror bliver vred, ked af det, føler at han har brug for at få mors opmærksomhed, når lillebror fylder for meget og han har lyst til at slå ham eller jagte ham så skal han ikke gøre det - men i stedet komme og lægge stenen i din lomme. Han behøver ikke sige noget, bare lægge stenen i lommen og når han gør det, så ved du at han har brug for at blive krammet, brug for at blive set og du kan give ham masser af fysisk kontakt og nærhed som får hans lille krop til at slappe af og giver lidt ro i forhold til lillebror. I skal så naturligvis huske at give ham stenen i hans egen lomme hver dag, så han altid har den hos sig og derved lettere husker at bruge den ...

Når hele verden går imod ham og han bliver rigtigt ked af det, græder, skriger, er helt utrøstelig, så er det super vigtigt at I viser ham at I godt kan rumme det. At kunne rumme betyder at man kan holde ud at han har det som han har det, at man ikke forsøger at ændre det og at man ikke tager det personligt. Sæt jer hos ham, tal stille til ham, give ham fysisk kontakt og få ro på med jeres stemme og jeres berøring "sååå skat, hvad sker der lige der, bliver du bare så ked af det, sååå, kom lige her, sid lige lidt hos mor.." osv. og så kan han jo rette dig "Jeg er ikke ked af det, jeg er vred!" og så kan I mødes der og tale om hvad han er vred over.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej og har lidt forståelse for hvad der sker med jeres lille 3 årige i øjeblikket :) Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---