Svar: Farsyg dreng - 23 mdr.

---

Kære M

For det første vil jeg sige, at det er helt naturligt at børn i jeres drengs alder, vælger den ene forældre fremfor den anden til bestemte ting. Det kan være far der altid skal putte og være den der børster tænderne og mor er den der er bedst til at hælde havregrynene op i tallerkenen for så bliver det gjort helt rigtigt ...

Du fortæller at jeres dreng har været farsyg siden han var 9 måneder og nu er han knap 2 år. Han foretrækker far, vil trøstes af far, vil lege med far og vil helst være på fars arm. Og samtidig fortæller du at har du ham på tomandshånd, så er der ingen problemer - I hygger jer sammen og han bruger dig fuldstændig på samme måde som sin far, lytter til hvad du siger og følger dine regler.

Du fortæller også at du bliver meget ked af det, du føler det underligt og du føler dig afvist, når han vælger sin far. Du tænker en masse omkring, hvad andre tænker og du føler det er meget forkert. Det kan jeg godt forstå, men jeg tror faktisk det er her problemet ligger - for din dreng mærker jo din usikkerhed og derfor vælger han far.

Når I er alene, så reagerer du med sikkerhed, så er tingene som du siger og er som du gør - men når far er der, så bliver du naturligt usikker på om du gør noget forkert, allerede inden du tager kontakt med din dreng for at ville putte med ham eller lignende, så når du at tænke tanken "mon han mon afviser mig nu..?" og ligepræcis den usikkerhed kan han mærke. Det sidder så dybt i dig, fordi det har varet så længe og det er super vigtigt at du arbejder med at føle dig god nok.

Hvis du sender signaler til din dreng om usikkerhed, så bliver han naturligt også usikker. Hvis du selv er i tvivl om hvorvidt du ...

---

---

... er god nok og kan gøre de rigtige ting, så bliver han naturligvis også i tvivl og så vil han hellere have far til det - for far handler med sikkerhed og det gør jeres dreng tryg.

Mit råd til dig er at du forsøger at finde ud af hvad det er du kan som far ikke kan, for I har forskellige roller i forhold til jeres søn og det er ikke en konkurrence om hans gunst. Der er nogle ting som du er bedst til og så er der nogle ting som far er bedst til og det er okay - der skal være plads til begge dele.

Så hvad er din rolle som mor og hvilken rolle vil du gerne have? Det er vigtigt at du tænker over dette og også taler med din mand omkring det og så er det vigtigt at far bakker op og signalerer at "det kan mor sagtens!" så jeres dreng mærker at også far er sikker her.

---

---

Tro på at du kan en masse som mor og tro på det du gør og det du vælger. Sæt ord på "mor vil gerne at du sidder her på mit skød og læser bog!" så han hører det og lad far bakke op "I dag er det mor der læser, far er lige her, du kan godt sidde hos mor og læse bogen!"

Tro på dig selv i din rolle som mor og lad din dreng mærke at du tror på dig selv og find så ud af, hvad det er du mangler, hvor det er du gerne vil have en større rolle. Der er jo tidspunkter hvor han foretrækker dig - f.eks. når han skal skiftes, have mad osv. og du har ganske ret i at jeres dreng har det godt med at nogle ting gør far, andre ting gør mor. Så hvis du ikke føler at du har helt samme nære forhold som far, så må du prøve at medtænke, hvor du ønsker at have større betydning og her skal du så træde ind med lyst og sikkerhed og far skal bakke op.

Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge ovenstående lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---