Svar: Vil ikke have overgangskost

---

Kære bekymrede og utålmodige mor

Jeg tror simpelthen at I skal glemme alt om overgangskost og I stedet gå igang med rigtig mad. Jeres datter er en selvstændig pige, som godt ved hvad hun vil og det er helt normalt at der i kraft af hendes alder kommer mere og mere af hendes personlighed frem.

At knibe munden sammen er en måde at udtrykke at hun selv vil være med på den måde, hun nu engang kan mestre det. Hun har lyst til at medvirke ud fra egen færdigheder og samtidig, så ved hun også at hun ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed og komme i centrum ved spisebordet.

For forældre skaber det en naturlig bekymring for barnets trivsel, hvis barnet ikke spiser. Bekymringen er naturligvis også reel nok, hvis barnet gennem længere tid mistrives; men som du beskriver jeres datter så trives hun. Hun sover godt om natten og er glad og tilfred i løbet af dagen og udvikler sig som hun skal.

Det er meget vigtigt at I får grundlagt nogle gode spisevaner før hun er et år. Når børn bliver et år, så har de ikke længere lyst til at prøve noget nyt og de vokser ikke længere så meget, så den naturlige appetit bliver mindre.

Samtidig så tror jeg at det ville være en god idé hvis I skruede ned for mælkeindtaget. Hun kan tilbydes flaske morgen og aften, men i løbet af dagen skal hun tilbydes vand eller mælk af kop. Mælk fylder meget i hendes lille mave og kan tage pladsen op for rigtig mad. Samtidig giver du hende jo også yoghurt, og frem mod et års alderen skal mælkemængden sættes ned til 500 ml i døgnet (incl. yoghurt) og det vil være en passende mængde fremover.

Prøv i en periode at skære ned for skemad og tilbyd hende i stedet små stykker brød, kød, grøntsager og frugt. En enkelt portion grød om dagen er okay, hvis hun er til det, men skemden skal holdes på et minimum i en periode, indtil hun glemmer sin aversion mod skeen. Det tager lidt tid, hun har nemlig en fantastisk god hukommelse, når det drejer sig om 'spisesituationen' så en stor portion tålmodighed er nødvendig fra jeres side.

Sørg for at en tallerken appellerer i farverne og tilbyd gerne lidt af alle fødegrupper til hvert måltid, så der er valgmuligheder. Det er vigtigere at der er lidt af det hele i stedet for meget af få ting. Nogle ...

---

---

... dage spiser hun måske kun en af tingene, men næste dag er det noget andet der glider ned og det er helt i orden. Det vigtigste er at hun får den naturlige appetit tilbage og lyst til at spise igen.

En varieret kost er:
- brød, gryn, ris, pasta
- kartofler og andre grøntsager, frugt
- kød, fisk, ost, æg
- husk fedsstof til den hjemmelavede mad

Af brød er det en god idé at vælge typer uden kerner, indtil hun bliver god nok til at tygge dette. Lyst brød kan hun få med smør og evt lidt bær eller frugt. Rugbrød kan hun få med alle slags pålæg. I begyndelsen er det dog nemmest med smørbart pålæg. Sammen med rugbrødshapserne tilbyder du hende lidt kogte ærter, majs, agurk, pebberfrugt, advokado mv.

Ris og pasta kan hun sagtens få. Du kan lave kødsovs eller tomatsovs til, som I selv spiser. Pastaskruer kan også spises uden sovs og evt med lidt kogt hamburgerryg, frikadelle eller andet børnevenligt, som kan spises med en gaffel eller med fingrene.

Grøntsager kan laves i stykker, som hun kan sidde med i hånden. Det gælder f.eks. også kartofler som kan laves på et utal af måder, f.eks. kartoffelbåde.

Frugt gives på samme måde i både, som hun selv sidder med, eller som bær, så hun kan øve sig i pincetgreb.

---

---

Kogt kød eller fisk er godt, men du kan også lave det i ovn. Kødboller, frikadeller (kød/fisk), kylling, kalkun, alt kan spises med fingrene.

Æg kan hun få hårdkogt, eller du kan lave en æggepandekage med tilbehør af forskelligt grønt.

Det er kun fantasien der sætter grænser, men du skal nok virkelig være fantasifuld i en periode og du skal ikke være ked af, hvis noget går til spilde. Det vigtigste er at hun får sin naturlige lyst til at spise igen.

Stil en tallerken foran hende og lad hende gå i krig. Prøv ikke at give hende alt for meget opmærksomhed, men lad hende spise selv. Viser hun interesse for det der er på din tallerken, så lad hende smage det, også selv om det er det samme hun selv får.

Det er en periode, som I skal igennem. Prøv ikke at bekymre dig for meget, men tænk på at det i sidste ende er vigtigt at hun kommer til at spise og det gør hun kun ved at du stiller en tallerken med valgmuligheder foran hende, lader hende gå igang og tager det roligt.

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---