Annonce

Annonce

Svar: Fladt baghoved - vil det rette sig?


30. september 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor

Tillykke med den lille pige og velkommen til ... Det lyder som om at det har været et par hårde 3 måneder, da du fortæller at din datter har fået konstateret en sygdom, som I lige har skulle kapere beskeden om. Du skriver dog ikke, hvad der her er tale om og det er også okay :)

I forhold til lejringsbetinget skævhed af kraniet, så er det som du skriver, rigtig vigtigt at din datter lægges så meget som muligt på maven. Da hun holder hovedet fint, når du holder hende på din arm, så burde hun også kunne løfte hovedet maveliggende, hvis hun ikke gør det, så er det måske fordi det er for kedeligt - eller for hårdt i længden og her er der kun øvelse der hjælper. Derfor er det vigtigt at du lægger hende på maven så tit som muligt også selvom det kun er 5 minutter af gangen.

Giv hende gerne en lille pude under brystkassen, så hun løftes lidt op - læg hende f.eks. hen over en ammepude. Stil også gerne et spejl foran hende, så hun kan se sig selv - udnyt pladsen ved puslebordet både med et spejl for endevæggen, men også gerne så hun ligger med hovedet ud mod kanten og du sætter dig på knæ foran og fanger hendes opmærksomhed - netop for at gøre det lidt mere sjovt at være på maven.

Du kan også købe et specielt dreje- og legetæppe du kan ligge hende på, det laver f.eks. Lamaze.

Ellers er det et spørgsmål om at få hende til at se den vej, som du ønsker hun skal kigge mod og det gør du ved at hænge uroer, musikmobiler osv. op. Du kan også vende hende modsat i sengen, så hun kigger mod lyset eller en anden retning.

Skævhed i kraniets form opstår altid når barnet placeres langvarigt i samme stilling og I skal derfor sørge for at dette ikke sker netop ved at dreje hendes hoved, sørge for at hun ligger på maven så meget som muligt osv.

Vær opmærksom på at når hun bæres på din arm, så skal hun så vidt muligt også bæres maveliggende eller bæres på den arm, som ikke trykker hans ...


Annonce

... hoved. Det vil sige at hvis hun f.eks. er skæv i venstre side af hovedet, så skal hun bæres på jeres venstre arm. Når I bærer hende på venstre arm, så vil hendes højre og dermed ikke flade side være den der 'presses' ind mod jeres bryst og den venstre side af hovedet vil være fri.

Vær på samme måde opmærksomme når hun spiser uanset om hun får bryst eller flaske, - hun skal så vidt mulig ligge, så hun ikke får et tryk på hovedet, på den side, hvor hun er flad.

Når hun sover, så skal I sørge for at hendes hoved bliver drejet til den side, hvor hun ikke er flad og hun skal hjælpes til at holde sit hoved i den stilling. Det er vigtigt at hun ikke ligger fladt med hovedet og kigger frem, da det vil gøre hende flad i baghovedet, hun skal ligge med hovedet drejet til siden og er hun flad i den ene side, så skal hovedet drejes til modsatte sige.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Tag en sok og fyld den med grødris, så I får en lidt tung og fortsat blød pose. Læg den ved hendes hoved, når hun skal sove, så er det med til at holde hendes hoved til den side, hvor I vil have det liggende. I er nødt til aktivt at gå ind og flytte på hendes hoved, når hun sover, så hun 'tvinges' til at holde hovedet til siden og ikke ligger fladt på baghovedet.

Tilsidst vil jeg lige sige at lejringsbetinget skævt kranie ikke giver nogen alvorlige følgetilstande, men at det er et mere kosmetisk problem og naturligvis synd for barnet, hvis det vokser op med et skævt hoved. Heldigvis er det dog også sådan, at der til en vis grad vil kompenseres for skævheden i takt med at barnet bliver ældre, men det forsvinder ofte ikke helt og derfor skal man gøre hvad man kan for at forebygge:o)

Tilsidst vil jeg lige skrive, at hvis du har lyst til at skrive til mig omkring din datters sygdom, så er du naturligvis velkommen. Jeg vil gerne lytte og også give dig mine tanker :)

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce