Svar: Små børn og renlighed
Kære Tvillingernes mor
Jeg mener at udvikling sker gradvist og at man stille og roligt bliver parat til at lære ting hen af vejen. Det gælder alt som børn skal lære - at de naturligt i kraft af deres udvikling vil være parate til at lære forskellige ting på forskellige tidspunkter - og det er naturligvis vigtigt at man ser barnets signaler og guider, motiverer, støtter og anerkender barnet til at komme videre frem og udvikle sig i sund retning.
Man skal naturligt have en vis styrke i nakke og ryg før man kan sidde, man skal have en vis styrke i sine ben før man begynder at stå. Man skal tales med, pludre, kommunikere før man selv begynder at tale, man skal mødes med omsorg, kærlighed og empati for selv at udvikle empati og medfølelse for andre mennesker. Vi er som forældre ikke tryllekunstnere, men måden vi møder vores barn på er fuldstændig essentielt for barnets hjernemæssige udvikling.
Børn fødes med en meget umoden hjerne og det er samværet med forældrene, der skaber forbindelserne i barnets hjerne. Menneskebørn har langt mere brug for deres forældre end mange andre dyrebørn. En kalv der bliver født skal rejse sig og gå på sine ben meget hurtigt - ellers kan dens mor ikke tage sig af den og sådan er det ikke med os mennesker. Selvom det spæde barn er et lille selvstændigt væsen med sin egen personlighed, så tager vores udvikling tid sammenlignet med andre dyreunger og det er vigtigt at man som forældre støtter barnet der, hvor barnet er ...
Måske er det frygten for egen afhængighed, måske er det en 'opdragelsestradition' at børn skal gøres selvstændige og uafhængige af voksne meget tidligt - faktisk før de ikke er parate. Mange ting kan spille ind - men for mig er det et faktum at børn er afhængige af deres forældre og at man skal støtte dem der, hvor de er og når de er parate. Og i forhold til renlighed, så er det for mig at se slet ikke nødvendigt og spild af tid, at sætte barnets på toilettet, når det kun er 5 måneder gammel.
For mig at se, kunne tiden være brugt sammen med barnet meget bedre og på en helt anden måde - Tiden ved puslebordet er utrolig vigtigt, man har en helt anden kontakt med sit barn, når man står ved puslebordet end mange andre steder og man skal heller ikke glemme, at man får rigtig mange oplysninger om sit barn, når man kigger på det, ser det ligge foran sig og ser hvad der er i bleen. Her tænker jeg både på hudfarve, hududslæt, evnen til kontakt, samarbejde omkring bleskift osv. osv. Ligesom man faktisk også får set barnets afføring, hvordan ser den ud, er maden fordøjet tilstrækkeligt, hvordan lugter den, hvordan er konsistensen og det sammen med urinen - hvor stor en vandladning har barnet, hvordan ser urinen ud, er den koncentreret osv. Det er ...
... altsammen vigtige oplysninger, når man har ansvaret for et lille barn.
Og ja, så kan man naturligvis diskuttere og hævde at det kan man have på mange måder og mange andre steder - og ja det er naturligvis rigtigt, men det ændrer ikke ved at barnet rent fysiologisk ikke er parat til renlighedstræning på toilettet, når det kun er 5 måneder gammelt ...
For mig så svarer det faktisk til at du også vælger at sætte dine børn op på en cykel nu. I princippet er der vel ikke noget i vejen for at spænde et par klodser under deres fødder og give dem en rem om livet så de kan sidde fast på sadlen og så kan du kører dem af sted på denne måde ..? Eller er der?
For mig at se er det fuldstændig det samme - jeg ville aldrig sætte et barn på ½ år på potte eller toilet og jeg vil aldrig sætte et barn på 1 år op på en cykel, ganske simpelt af den grund at barnet lærer det barnet skal lære, når tid er og her er renlighedtræning altså ikke anderledes end alt muligt andet!
På cyklen behøver der jo heller ikke være tale om 'træning', som du skriver det ikke er med toilettet. "Cyklen er bare sjovere, man kan se at barnet kan lide det og det må jo alt andet lige gøre det lettere for barnet at lære at køre på cykel, hvis det har siddet der lige fra starten ... man følger jo bare barnets signaler og børn kan jo godt lide bevægelse, de kan godt lide at mærke vinden i ansigtet osv..." Der er ingen forskel - det er da fuldstændig det samme som signalerne omkring at skulle på toilet og ville du gøre det?
Ja, det er rigtigt at børn der bruger stofbleer ofte kan være renlige lidt før børn der bruger papirbleer, af den simple grund at papirbleerne suger bedre og følelsen af en snavset ble er mindre. Derfor vil børn der bruger stofbleer ofte blive lidt mere opmærksomme på at de har lavet i bleen og derfor også naturligt komme og bede om at få bleen skiftet før børn med papirbleer f.eks. gør.
MEN, det ændrer ikke på at barnet fysiologisk også skal være parat og her tænker jeg på en hormonel modning - som du ingen indflydelse har på.Det er her fuldstændig lige gyldigt om du bruger bleer af stof, papir eller hvad du gør. Det handler om evnen til hormonelt at kunne regulere sin vandladning og det kan børn, når de er et sted mellem 2-7 år - gennemsnitligt omkring 3 års alderen.
Fuldstændig ligesom et barn der skal lære at cykle, her kræver det at barnet er i stand til at koordinere sine bevægelser og samtidig holde sin balance.
Jeg er ikke børnepsykolog eller psykiater - jeg skal derfor ikke udtale mig om, hvad betydning det har for barnet fremover at forældre sætter barnet til noget, som barnet hverken fysisk eller mentalt er parat til ... Men nu har du fået mine tanker og jeg håber du kan bruge dem videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






