Svar: Søvn og sut - 7 mdr.
Hej
Jeg vil lige starte med at sende dig en plan for dagen, som den kan se ud til en pige på 7 måneder. Det lyder nemlig som om at din datter måske vågner om natten, fordi hun har behov for lidt mere mad og lidt mere at drikke - dagen igennem - og fordi hendes sidste lur ligger meget sent på dagen ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små stykker bolle at tygge lidt på
Puttes til formiddagslur uden flaske, sover måske 45-60 minutter
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres nu med små rugbrødhapsere med lidt smør eller anden smørbar pålæg (det kan jeg se at du er begyndt på), vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30, sover her et par timer.
Eftermiddag 16: Tilbydes en portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop. Kan også tilbydes en lille flaske mme her, hvis du skønner at hun har brug for denne ekstra væske for ikke at søge det om natten.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes kogte grøntsager, brød osv. i hånden. Der skal stadig være mos og derudover også mad med mere "bid i". Udgangspunktet kan fint være jeres mad, du må dog også gerne give hende mos fra glas og kombinere dette med hjemmelavet med, hvis det giver større succes :) Vand af kop.
Suppleres evt. med lidt grød eller frugtmos med mælk, hvis hun ikke har spist særlig meget aftensmad
Flaske og puttes til natten 19.30-20 som nu
Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
MEN, hun kan dog stadig sagtens vågne op, have brug for hjælp til at komme videre i søvnen, behov for stillingsskift osv. og det er helt normalt og hører til alderen ...
Det er absolut ikke dårligt at hun ikke bruger sut i denne forbindelse, snarere tværtimod. Det er vigtigt at du ikke får givet hende en vane med kun at kunne sove med sutten i munden, så her behøver du ikke presse ekstra på.
Det er som du er opmærksom på vigtigt at hun falder i søvn der, hvor hun skal sove og det er også vigtigt at hun ikke falder i søvn med flasken i ...
... munden, men lige registrere hvor hun ligger og føler sig tryg ved at sove der. Det er dog også rigtig vigtigt at hun forbinder det at skulle sove og være i sin seng med noget rart og dejligt og jeg synes det lyder som om at hun er meget ked af det ... :(
Jeg tænker derfor om hun måske kunne have glæde af at du eller far giver hende flasken i sengen, så hun falder til ro og bliver afslappet der og ikke midt i det hele flyttes til sengen for at sove. Hun kan jo stadig godt lige misse med øjnene, se hvor hun er og falde i søvn uden flasken ...
Det er en god idé at træne uafhængigheden af flasken ved at fjerne den inden formiddagslur og sætte et mellemmåltid i stedet. Det er normalt flaskerne om dagen der forsvinder først og så bibeholdes i stedet flaske aften, sen aften og tidlig morgen. På den måde får hun også bedre plads til anden og mere sufficient mad i maven og væskebehovet dækkes så i ydertidspunkterne, hvor flasken naturligt ofte også vil bidrage til en bedre søvn.
Jeg siger det mere for at forklare at det er naturligt at din datter har behov for mælk på disse tidspunkter :)
I forhold til at putte på skift i barnevogn og i seng og din datters behov for at blive vugget, så kan du købe f.eks. Brio bed-rockers som du kan komme på tremmesengens ben. På den måde kan du godt vugge hende lidt imens hun ligger i sin seng og stadig berolige hende der hvor du ønsker hun skal sove og uden at du behøver putte hende i barnevognen om natten.
Det er dog vigtigt at du vugger med omtanke - det er en god idé at du vugger lidt, holder pause, lytter, klynker hun så vugger du lidt igen, holder pause osv. Så hun ikke bare konsekvent vugges hele tiden men netop får pauser ind imellem og lære at falde i søvn uden afhængigheden at blive vugget.
Din datter har naturligt en stor motorisk uro og det er normalt at hun om natten får sig lagt i stilling hun endnu ikke mestrer at komme væk fra. Derfor er det normalt at du nogle gange må hjælpe hende med at blive lagt rigtigt igen, atter få dynen om sig osv. for at hun kan sove videre. Det ændrer sig i takt med at hun bliver bedre til at mobilisere sig selv :)
Jeg håber at du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.











