Svar: Mælk, mad og urolige nætter
Kære Rikke
For børn i 6 måneders alderen er behov for mælk fortsat stor og udgør stadig mere af deres indtag end grød og mos gør - MEN, det er en balance, for der skal jo også være plads til skemaden og derfor er det rigtig fint at man, som du, starter med skemad og følger efter med flaske.
I 7 måneders alderen vil barnet ofte kunne spise så store portioner skemad og drikke så godt af en kop, at behovet for flaske skrues lidt ned. Det vil ofte være passende med 4 flasker i døgnet i denne alder og de vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften ...
Med den alder din dreng har nu, så er det rigtigt at han nu skal til at have større variation af fødevarer - jo mere varieret og jo mere udgangspunkt i jeres mad, jo bedre :)
Han kan få grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé, de smager af noget, har rigtig gode indholdsstoffer (vitaminer osv.) og har en naturlig sødme samtidig med at de er med til at holde maven igang naturligt.
Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Du kan godt give ham mad, som tager udgangspunkt i jeres mad, hvis du f.eks. laver kartoffelmos på sødmælk så kan I alle spise det samme. Du må også gerne give ham lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs og hvor du endnu ikke har tilsat salt og peber på hans mos. Lidt almindelige krydderier som basilikum, oregano osv. må han gerne få.
Det du skal være opmærksom på med krydderurter er, at der på persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.
Det er korrekt at jeg ofte anbefaler rugbrødsbjælker til små børn og at disse ristes. ...
... Det gør jeg fordi det er dejligt at sidde og gumle på den hårde skorpe (mange børn får tænder i denne alder og har ømme gummer) og så tager det lidt længere tid for barnet at få opblødt en ristet rugbrødsbjælke med spyt.
Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.
Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.
Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 10-10.30 som nu. Flasken inden lur forsvinder ofte i 7 måneders alderen
Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurker eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 14 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget.
Eftermiddag 17: Flaske som nu, evt. lidt frugt som om formiddagen
Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over
Aften 18.30-19: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, tilbydes igen brødskorper og lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han indtager mælk igen.
Som du kan se af planen så indgår der altså fortsat en del flasker og derudover også mange små måltider i løbet af dagen. De fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun 2 lure dagligt.
Den uro du oplever hos din dreng hænger sandsynligvis sammen med alder og udvikling som du skriver, man kan også meget fint hænge sammen med at rytmen, indtag af mad, mælk osv. naturligt ændrer sig nu og at han har brug for noget mere mættende.
Du kan uden problemer skifte over til NAN 2 som er en fuldgyldig modermælkserstatning og som indeholder lidt mere jern, men det er ikke noget du skal. Hvis du synes det går super godt med 1´eren, så kan du bare beholde den :)
Jeg håber at planen for dagen giver lidt idé om hvad du kan forvente nu og den næste månedstid eller to frem :)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







