Svar: Tænder, måske gravid igen og ...

---

Kære søde du!

Hvor er det dejligt at høre at det går så meget bedre, at du kan mærke at medicinen hjælper og især at du har overskud til overhovedet at tænke på at få et barn mere på et tidspunkt, det er da fantastisk :)

Der er ingen tvivl om at det er dejligt at have søskende, det er dejligt at vokse op sammen med andre børn, med ligestillede. Men søskende skal ikke være for børnenes lyst, det skal være fordi man som forældre brænder for at få et barn mere. Det er uhyre vigtigt at lysten kommer fra forældre, hvis man virkelig kan mærke på sig selv at man har lyst til et barn mere, så finder man også lettere overskuddet og klarer de situationer som naturligt vil være svære.

Det er jo ingen hemmelighed at selvom det er utroligt berigende at have flere børn, så er det også rigtig hårdt og der vil naturligt være mange konflikter mellem søskende, - uanset om de har lille eller stor aldersforskel.

Spørger man de 'gamle' børnepsykologer, så siger de at der skal være min. 3 år mellem søskende. Det handler om at børn i de første 3 år har brug for at føle sig fuldstændig knyttet til deres forældre og at det netop er i de første 3 år at barnet danner sin egen personlighed og virkelig udvikler sin selvstændighed ...

Spørger man nyere børnepsykologer, så anbefaler de faktisk at der går flere år imellem, gerne 6-7 år mellem søskende. Fordi at hvis man når op på denne aldersforskel, så vil der naturligt ikke være sammen form for jalousi og konkurrence, børnene vil være på hver deres tidspunkt i livet og den ældste vil kunne forklares ting, man vil kunne lave aftaler osv. som man ikke kan med små børn - ligesom de også vil kunne give udtryk for deres egne behov "Nu synes jeg altså det er tid at du tager dig lidt af mig ..!".

Jeg synes det lyder som et rigtig godt valg at nyde tiden med jeres datter og netop tiden mellem 2-3 år kræver rigtig stor tålmodighed og overskud. Det er en rigtigt svær alder for mange børn (og ...

---

---

... forældre) og jeg tager virkelig hatten af for de familier der vælger at få børn med kun 2 års mellemrum (måske er det fordi de ikke ved hvor hårdt det egentlig er ..:o)...

Lige nu hvor hun er 13 måneder, så virker hun pludselig så stor, når hun ligger der på puslebordet og det første år er bare gået så stærkt, det føles som om at tiden flyver og det er svært at følge med. Det sætter tingene lidt i perspektiv og man forstår pludselig hvorfor ens bedsteforældre altid sagde "Ih, hvor er du dog blevet stor .." :)

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé, at du ser tiden an, gerne venter med at starte en ny graviditet til om 2 år og så bruger tiden både på dig selv og din datter (og selvfølgelig din mand) lige nu :) Hvis jeres datter når at blive 4 år, når den lille ny kommer så er det helt okay. Hun vil kunne sætte ord på sine tanker og følelser, hun vil kunne forklares ting og hun vil kunne være med i dagligdagen på en helt anden måde end nu - det har bestemt sine fordele.

---

---

Hvordan du vil have det rent psykisk må tiden vise. Jo bedre behandling og hjælp du får nu, jo mere tid du får til at hele og finde dig selv - jo lettere vil det sandsynligvis også gå næste gang. Ingen af dine børn vil nogensinde kunne erstatte den lille pige du har mistet og det skal de heller ikke, men du skal have overskud til at sætte et barn i verden og det er helt okay at prioritere sig selv en rum tid og så netop, som du skriver, nyde din datter som er der lige nu :)

Med hensyn til tandfrembrud, så vil jeg bare sig at ifølge de børnetandlæger jeg har talt med, så skal man være glad, når barnet får tænder efter 1 års alderen - dette fordi mælkeperioden her er overstået og dermed også stærkere tænder. Sålænge barnet får mælk om natten, så er der en stor risiko for huller fordi mælkesukkeret lægger sig omkring tænderne, så jo senere tænder, jo stærkere tænder :)

Mon ikke din datters tænder kommer i løbet af en måned eller to - det vil jeg tro :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---