Brev:
Graviditet og stress
Hej Helen!
Jeg er 34 år og mor til en dejlig pige på 3 år. For et par måneder siden besluttede min mand og jeg, at det var tid til at tænke på barn nummer to.
Jeg er i gang med specialeskrivning i biologi på universitetet, så vi har af praktiske grunde ville vente til jeg var næsten færdig, før vi prøvede at få et barn mere. Jeg har været gravid to gange før (den første gang endte i en spontan abort og anden gang med vores datter) og begge gange er det gået stærkt. Første gang blev jeg gravid efter et par måneder og så igen måneden efter aborten. Det samme skete denne gang!
Første måned vi prøvede blev jeg biokemisk gravid med symptomer som kvalme og tissetrang. Derefter blev min menstruation forskubbet en smule og min ægløsning kom tidligere end ventet, men nu her måneden efter har jeg fundet ud af, at jeg er gravid igen. Det kom som en stor overraskelse denne gang, da jeg endnu ikke har mærket nogle symptomer. Jeg er i femte uge, så jeg ved godt det er tidligt men tissetrangen har de andre gange været der ...
... helt fra begyndelsen.
Vores spørgsmål er nu, om det kan have skadet barnet, at jeg har været meget stresset i de sidste tre uger. Jeg har nemlig lige afleveret specialet og har op til afleveringen arbejdet næsten uafbrudt med meget lidt søvn. Jeg var sikker på, at man ikke kunne blive gravid under sådanne forhold, men jeg tog åbenbart fejl.
Under specialeskrivningen har jeg spist ok og højst drukket to kopper kaffe om dagen for at holde mig vågen. Jeg har gennem hele perioden taget gravitamin. Under de sidste tre uger af specialeskrivningen var jeg så stresset og fik sovet så lidt, at jeg tabte mig næsten fem kilo på tre uger og fik også symptomer som rysten og svimmelhed og min astma blussede op (dog ikke med deciderede anfald). Det lykkedes at blive færdig med specialet og efter nogle nætters søvn og lidt afstresning med vores datter føler jeg mig så god som ny, og vægten er også steget lidt.
Hvad mener du? Tror du denne stressede periode kan have skadet barnet?
Venlig hilsen, bekymrede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.