Svar: Ikke glad for at spise
Kære Rikke
Tak for dit brev!
Nu hvor din datter er 6 måneder gammel, så er det helt relevant at få hende igang med skemaden. Det betyder ikke at hun skal have store mængder hver gang, det du skal fokusere på er at der skal være faste rutiner omkring det at spise, hun skal sidde i sin høje stol, hun skal have varieret mad som passer til tidspunktet på dagen og det er en rigtig god idé at starte de fleste måltider med lidt hun kan sidde med i hånden.
Det kan være bløde frugtskiver, agurk, ristede rugbrødsbjælker osv. som hun sidder med, gumler på, opbløder med spyt. Det forbereder hende mundmotorisk og på at hun skal spise.
Maden skal være varieret og smage af noget. Det er fint og prisværdigt at du laver al hendes mad selv - men prøv også at købe mos på glas ... Lige nu er det vigtigste at hun kommer igang med at spise og så betyder det mindre om det er hjemmelavet eller købt :)
Det er en rigtig god idé at du som udgangspunkt forsøger at give skemad før du tilbyder brystet - det vil dog give sig selv, når du nu begynder at arbejde - men far skal så heller ikke give flaske før mad ...
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre.
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får min 400ml mme dagligt), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes (hvis du er hjemme ellers evt. en lille flaske mme og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Agurkestænger osv. i hånden imens laver du mosen klar, hun skal have grøntsagsmos med kød eller fisk og det kan som sagt være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13 - får evt. en lille flaske inden eller ammes, hvis du er hjemme til det.
Eftermiddag 15.30: ...
... Frugtmos og frisk blød frugt i hånden som om formiddagen - ammes gerne når du kommer hjem og I atter mødes eller hun kan få en lille flaske mme om eftermiddagen, det er helt fint
Powernapper evt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, tilbydes igen brødskorper eller lignende i hånden at gumle på og start gerne et måltid med dette og lav mosen parat imens.
Flaske med mme og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Flaske eller amning og sover herefter igennem til næste morgen tidlig.
Som du kan se indgår der fortsat en del amning eller flasker i løbet af dagen, disse skæres stille og roligt væk i takt med at din datter bliver ældre. Den første der forsvinder er formiddagsflasken, derefter flasken om eftermiddagen, som så erstattes af en lille portion grød i stedet.
I 7 måneders alderen vil din datter fint kunne få sit mælkebehov dækket ved at blive ammet eller få flaske tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften - og det er således et reelt behov at få mælk sen aften. At sove igennem svarer til at hun kan sove 5-7 timer uden mælk. Netop for at give plads til den rigtige mad om dagen er det mælken om dagen der forsvinder først :)
Jeres datter skal som sagt have mad der smager af noget og mad der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Hun må få alle slags grøntsager og hun må meget gerne få lidt sovs på sin mos. Det kan være hvis I f.eks. laver lidt pastasovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden, så må hun gerne få lidt af dette. Det er vigtigt at hun oplever at spise det samme som jer og det er vigtigt at måltidet foregår i fællesskab ved spisebordet :)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke!
Fortsat god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








