Svar: Løsning på madproblem - 6 mdr.
Kære Helle
Nogle børn står meget tidligt op - vi kalder den for Lærker og hvis I trives med dette, så er det helt fint og helt okay :) Hvis din datter tydeligt er vågen og i vigør tidlig morgen, så kan du naturligvis ikke tvinge hende til at sove længe, jeg har dog på fornemmelsen at du synes det ville være meget rart, hvis du bare kunne ligge ½ time mere ....?
Kan du amme liggende? Hvis du kan vil det måske være en fordel at tage hende over i din seng, når hun vågner og så amme hende der. På den måde kunne du få lidt mere ro på morgenerne.
Derudover tænker jeg at nu hvor hun er 6 måneder så skal hun til at have mere mad og ikke nødvendigvis meget større portioner men meget mere variation, mad i hånden, mad med smag og kraft ... Risgrød og kartoffelmos er for kedeligt nu, der skal meget mere til - det kan være hjemmelavet mad eller mos fra glas, det er helt fint, hun skal bare i igang :)
Du kan lave grøntsagsmos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Rodfrugter er ofte et hit, fordi de har en naturlig sødme.
Stille og roligt skal du til at tilsætte kogt kød og fisk i hendes grøntsagsmos. Det er her en fordel at starte med det lyse kød som kylling og kalkun, ligesom også de mere milde fisketyper, som rødspætte, torsk og laks er godt at give. Det skal som sagt koges eller lavet i ovn. Hvis du har lavet en pastasovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, så må hun også gerne få lidt af dette på sine grøntsager.
Grød bliver også grovere typer nu - øllebrød, havregrød eller flerkornsgrød - altså meget mere variation, meget mere spændende mad :) Hvis man altså synes ...
... grød er det ... :)
Det er også rigtig vigtigt at hun nu sættes i den høje stol, når hun skal spise, så hun stille og roligt vendes til at det er sådan det foregår. I skal have en fast rytme omkring dette.
En plan lavet ud fra dine angivne tidspunkter kunne så se således ud:
Tidlig morgen ca 5.30 - 5.45: Vågner, tages over i din seng og ammes i din seng liggende. Herefter står I op og dagen begynder.
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Puttes til første lur ca 8.15 som nu
Formiddag 9.30-10: Frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde fersken, blomme eller lignende blød frugt, tilbydes også frugtmos (jerntilskud) og vand af kop.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 12.30
Eftermiddag 15: Ammes og tilbydes gerne lidt frugt som om formiddagen, vand af kop.
Powernapper evt. ½ times tid.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, maden skal smage af noget, der skal være variation, sovs på som topping osv. Suppleres igen med lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19-19.30, puttes i egen seng
Sen aften 23-24: Ammes i søvne og puttes derefter tilbage til egen seng igen, sover i egen seng uden amning indtil næste morgen tidlig. Ved at amme hende sen aften, kan du formentlig undgå at hun vågner og også skal ammes kl. 03 - du får på den måde mulighed for at sove sammehængende fra kl. 24-05 ... :)
Skemaden ligger konsekvent før tilbud om brystet, så hun føler naturligt behov for at spise rigtig mad. Amningen om formiddagen har jeg faktisk fjernet af samme årsag - ammes hun tidlig morgen og inden middagslur, om eftermiddagen, aften og sen aften så burde hun være dækket ind med bryst/mælk.
Jeg håber du kan bruge denne plan lidt videre og se hvordan det kan passe bedre ind i jeres hverdag ... :)
Rigtig meget held og lykke, rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor











