Svar: Mor-datter forhold
Hej med dig
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)
Jeg ser det som en naturlig og sund reaktion hos din datter, at hun trækker sig fra dig, søger sin far mere og naturligt i kraft at sin alder også bliver mere og mere selvstændig. Du skal derfor prøve at se det som noget positivt, at jeres forhold ikke er helt så symbiotisk som tidligere, altså ikke helt så tæt og intimt, som tidligere.
Jeg kan godt forstå det gør ondt, når hun trækker sig og når hun vælger sin far, men det er naturligt og godt at hun gør det - du er jo optaget af lillebror og har med ham en meget tæt og intim kontakt, det er jo meget intimt at amme ... Det er fint at I forsøger med flasken, for at se om det kan frigøre lidt tid fra dig, så du kan få mere tid til jeres datter, men lykkes det ikke, så må du forsøge at være sammen med hende på anden vis ...
Det kommer ikke af sig selv, det er noget du skal prioritere og det kan godt føles som om at du nogle gange skal vælge mellem dine børn ... og sådan er det faktisk nogle gange, man kan jo ikke være to steder på en gang og også i årene frem, vil der være situationer, hvor der f.eks. er arrangementer i begge børns institution samme dag og du må vælge, hvad arrangement du nu tager til ...
At man nogle gange må vælge mellem dem, prioritere den ene frem for den anden er jo ikke ensbetydende med at de ikke er elsket og ikke føler sig elsket. Og det er ligepræcis det du skal give dem begge - din kærlighed. Du skal vise dem begge at de er noget særligt for dig, at ingen af dem har større plads end den anden, at de betyder lige meget for dig, at du elsker dem.
Din datter er igang med at udtrykke sin selvstændighed og hun gør det ved at prøve grænser, også netop når hun ved, at du ikke kan rejse dig og komme efter hende ... Nogle børn kan styre dette så bevidst at de konsekvent sætter sig på toilettet og råber "Jeg er færdiiiig", lige når mor har sat sig for at amme. Det er naturligvis udtryk for ekstra opmærksomhed og den for barnet gode følelse (selvom den ofte er ubevidst) der ligger i, at mor må afbryde det hun er igang med sammen med ens rival, ...
... men det er også udtryk for at din datter øver sin selvstændighed og dermed sin frigørelse fra dig.
Vi kvinder er ofte meget afhængige af at andre kan lide os, mere end mænd ofte er .. Vi tager tingene lidt mere ind, grubler lidt mere over det og bliver lettere kede af det, føler os lettere såret - mænd er bedre til at trække på skudrene og komme videre ... Nogle psykologer mener også at vi som mødre behandler vores døtre og sønner forskelligt. At vi naturligt har lettere ved det, når drengen separerer sig, end vi har det med vores døtre. Det er som om at løsrivelsen mellem mor og datter, for nogle kvinder gør mere ondt, end løsrivelsen mellem mor og søn - om det er rigtigt tør jeg ikke svare på :)
Børn vil naturligt i perioder, være mere tilhænger af den ene forældre fremfor den anden. Børn vil også naturligt søge hen til den forældre der kan opfylde det behov, som barnet har på det pågældende tidspunkt. Og lige nu, hvor du står for omsorgen og nærheden med lillebror, så er det naturligt at hun søger sin far mere. Far er derudover også den, der nok er bedst til at støtte hende i at løsrive sig fra dig og turde gå ud i verden. Hvor du måske står for det nære, det meget omsorgsgivende, så står far måske for det mere sjov, de vildere lege osv. og det har hun også brug for.
Det er derfor også en god idé at du ikke forsøger at se det som en konkurrence mellem mor og far, men at du prøve at fokusere på at I giver jeres børn forskellige ting og at de har brug for begge ting.
Og så skal du jo som sagt prioritere at gøre noget med din datter. Det kan være næsten hvad som helst - en tur i biografen kunne være en idé, eller bare køre op og købe en is sammen, sætte sig på en bænk og spise den - bare så hun mærker at du er der og at du gerne vil hende og at I stadig kan noget samme - "dig og mig" og ingen lillebror.
Det bliver naturligt lettere, når han bliver ældre, men 1-2 timer kan du godt være væk og vågner han og har brug for mælk, så må far forsøge med flasken eller give ham lidt på en ske eller en lille kop ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











