Svar: Skiferie, mad og svamp?
Kære Simon, Line og lille Aske
Dejligt at høre at I nu alle får jeres dejlige søvn! Jeg kan også høre, at det har givet stor overskud, så meget at I lige frem taler om skiferie, rejser og bosætte sig i udlandet :) Det lyder altsammen super dejligt!
Men nu til jeres spørgsmål, som jeg besvarer i den rækkefølge de stilles :)
Rødme, knopper og irriteret hud på hagen kan sagtens og vil ofte skyldes savl og det er relevant at medtænke, om Aske har en svampeinfektion der ... har han problemer med rød numse eller trøske, der også kunne lede tanken hen på svamp? I hvert fald sker der ikke spor ved at smøre ham med lidt creme mod svamp. Det vil være f.eks. brentan og det kan I få på recept. Det kan desværre ikke længere købes i håndkøb.
Ellers er det et spørgsmål om at han skal holdes tør på hagen, måske vendes til at bruge en savlesmæk eller måske et lille bandana-tørklæde, som han så kan tørre sig med (eller blive tørret med) en gang imellem, så han ikke er konstant fugtig på hagen.
Med hensyn til at ville made jer, så er det helt naturligt. Han vil jo gerne gøre det ved jer, som han oplever I gør ved ham og derfor bliver han naturligt ked af det, når I ikke vil lade ham gøre det ... Spiser han ofte mad, der er anderledes end jeres? Han må jo med den alder han har, gerne få almindelig familiemad og grøden om morgenen kan I vel godt smage på, hvis han synes det er hyggeligt ...? Ellers lyder det meget fint med måden I tackler det på, prøve at motivere ham til at spise selv, ligesom I også spiser selv. Det er naturligvis en balance :) Det ændrer sig også stille og roligt i takt med at han bliver ældre.
Og så skiferien, det lyder så skønt - tænk at vokse op med to så erfarne skiløbere, han er heldig! Normalt anbefaler man at være varsom med at tage børnene på ryggen - ved et fald, kan barnet komme rigtig meget til skade, men I lyder jo til at være super dygtige, så I har nok styr på det ...
Det vil normalt også være sådan, at de mindste børn ikke anbefales skitur, men at man lader dem blive passet af andre og selv nyder turene. Mange spørger "Hvornår kan mit barn stå på ski?" og faktum er at de fleste børn ikke vil kunne det før de er mellem 4-6 år. Det er klart, at hvis man som jer rejser til Canada for at stå på ski og jeres dreng vokser op med løjperne som en naturlig legeplads, så vil han sikkert godt kunne hurtigere - en god tommelfingerregel er at barnet skal være i stand til at hoppe med afsæt, altså stå, sætte fra og hoppe frem uden at falde eller miste balancen.
Der er naturligvis lidt ting at overveje. Det første handler naturligvis om sikkerhed. Jeres dreng skal have en hjelm på hovedet, det er nødvendigt, og den skal naturligvis passe ham og være rar for ham at have på. Det er lidt det samme princip, som hvis han sidder med på jeres cykel.
Derudover skal hans tøj naturligvis være i orden. Du kan sagtens bruge hans flyverdragt, som du har tænkt dig - det er vigtigt at den er sammehængende og ikke todelt, så han ikke får kulde, træk eller sne ind på maven :) Den skal være varm og vandtæt og hans undertøj skal være i uld eller kunststof og ikke i bomuld, som let bliver klamt og vådt. En fleecedragt mellem undertøj og flyverdragt kan være en god idé - I må prøve jer ...
... lidt frem, hvad der er rarest for ham at have på - temperaturene kan jo også variere en del ...
Han skal også have vandtæt fodtøj / støvler, så han kan lege i sneen uden at få våde fødder. Han skal have luffer til sine hænder - luffer holder fingrene varmere end fingerhandsker og derfor er luffer bedst. Det er en god idé at have et ekstra sæt med, da de let bliver meget våde. Hvis han leger i sneen skal de være vandtætte, hvis han 'bare' sidder i rygsækken, skal de være lune og vindtætte.
Halstørklæde vil jeg ikke vælge, men derimod en halsedisse - et rør som ligesom sidder rundt om halsen og lidt ud på skulderen. Også en elefanthue vil være en rigtig god idé.
Og så skal han beskyttes mod solens skarpe stråler. Han skal have rigtige skibriller, som kan bruges i snevejr. Han skal have solcreme på og smøres rigtig godt ind - det vil være fornuftigt at vælge en sun-blocker med høj faktor.
Og så skal man være opmærksom på, at hvis han sidder stille i en rygsæk, så bliver han naturligt meget mere kold, end hvis han selv bevæger sig rundt. Det er en anden grund til at man normalt ikke anbefaler at tage de mindste børn med ud siddende på ryggen - det ene er sikkerheden, det andet er risikoen for forfrysninger ... Ofte vil barnet ikke mærke at det bliver koldt og fryser, I kan altså ikke forvente at jeres dreng vil sige til, når han fryser og derfor kan han godt pludselig være mere kold end I regner med ... :(
Det er derfor svært at sige, hvor lang tid han kan sidde af gangen, det afhænger jo helt af vejr, vind, påklædning osv.
Generelt gælder at man skal være forberedt på at små børn ikke gider sidde i rygsækken særlig længe. Han bliver naturligt ikke betaget af naturen som I voksne gør, han har en alder, hvor han har brug for at bevæge sig, bruge sig selv motorisk osv. og for ham vil det være super sjov at lege i sneen, grave med en skovl, komme sne i en spand, blive trukket på en kælk osv. Ligesom det efter et par timer er lagt rarere at være indenfor i varmen, nyde lidt lun suppe og en skive brød ... En hel dag på ryggen af mor eller far, det dur ikke rigtigt. Så er det bedre at lade ham passe af nogen og så tage af sted på egen hånd og nyde det.
Man skal være indstillet på at når man tager på skiferie med børn, så består ferien mere i at lege med børnene i sneen og indendøre, end i at løbe på ski ...
I kan naturligvis godt tage til Canada, med Aske når han er 2½ år - fuldstændig ligesom familier også bosætter sig andre steder i verden :) I forhold til hans sproglige udvikling, så vil det være rigtig godt, hvis I fortsat taler dansk til ham, som I plejer og så må han lærer sproget, hvor I er, så godt han kan hen af vejen. Det vil naturligt være en stor omvæltning pludselig at skulle være i en daginstitution eller lignende i et fremmed land, fremmed mennesker, fremmed sprog - helt nye regler, rutiner osv. at forholde sig til og det vil kræve stor tilvænning. Børn har dog normalt en fantastisk evne til at tilpasse sig og det vil Aske sandsynligvis også gøre. Det vigtigste er dog, at han føler sig tryg, ved at I er der for ham og at I prioriterer at få ham kørt ind stille og roligt.
Jeg håber I kan bruge lidt af ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer






