Annonce

Annonce

Svar: Min datter spiser ikke særligt meget!


16. september 2009

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære My

Netop med den alder din datter har, sker det tit at barnet kommer ind i en rytme, hvor det slatspiser lidt og slatsover lidt og det kunne godt lyde som om at det var tilfældet hos jer ... Prøv at se på den plan jeg tidligere har sendt dig og se om du kan passe jeres dag nogenlunde ind efter denne, det tror jeg vil kunne hjælpe dig.

Din datter skal naturligvis have den næring og den mængde væske hun har behov for, for at vokse, trives og udvikle sig. Der er heller ingen tvivl om at det at slatspise også gør at hun ikke sover så godt, som hun ellers ville gøre, hvis hun spiste større mængder ... Men du kan jo heller ikke tvinge hende og det lyder som om at du allerede har forsøgt flere ting.

Det er fint at prøve med en flaskesut med større huller, du kan også prøve med en anden type flaske, for at se om det gør nogen forskel. Det kan også være en god idé at forsøge med en anden type erstatning, for at se om hun bedre kan lide smagen af noget andet, det kunne jo også tænkes :) Jeg tænker her ikke på vælling, men på en anden type modermælkserstatning. Du kan prøve med både NAN, Blå Allomin, Hipp og Babymælk fra Arla og se om hun kan lide noget af det.

Det er også rigtig godt at du om natten tilbyder hende ekstra mælk, for at få den ekstra næring og væske i hende og måske behøver du slet ikke vække hende kl. 22-23 - prøv at se om hun kan spise flasken der mere eller mindre i søvne.

Det lyder også som om at hun har behov for mere mad, når hun vågner hver 2 time natten igennem for at spise ... Så du må forsøge at få mere i hende om dagen - prøv f.eks. at lægge en skiftning ind midt i hendes måltid. Det hjælper faktisk nogle gange.

Starte med at give hende en ...


Annonce

... flaske, skift hende på puslebordet, snak lidt osv. og giv hende så en flaske mere inden hun så puttes til lur. På den måde kan man nogle gange være heldig at få lidt ekstra i hende. Du kan evt. give hende flasken i barnevognen, da det måske kan hjælpe hende med at koncentrere sig og lukke af for verden, netop fordi hun har den alder hun har og så gerne vil følge med i alt, at hun næsten ikke har tid til at spise ... Bare sørg for at hendes hoved er let eleveret, læg evt. en lille pude ind under madrassen, hun bør ikke ligge helt fladt, når hun drikker af flasken.

Og så må du tale med lægen om hvad et minimumsindtag vil være, altså hvor lidt er det acceptabelt at hun får ... Jeg kan godt se på vægtkurven at hun falder ned, hvilket naturligvis ikke er så godt - derfor er det også fint, at du er opmærksom på at hun skal have mælk nok og arbejder bevidst på at få det i hende.

Og så lyder det som om at I skal igang med lidt skemad, når hun bliver 4 måneder - hun lyder ikke som en pige, der skal vente til hun er 6 måneder med at forsøge - modsat skal man jo heller ikke starte for tidligt, det kan også give problemer senere, men hendes kurve knækker og hun har brug for ekstra næring ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og så må jeg jo så også sige at du må prøve at holde fast i at din sundhedsplejerske ikke er bekymret, men vurderer at din datter trives og udvikler sig som hun bør. Hun må jo vide, hvad hun taler om ... :) Hun kan jo se hende, kan have hende i hænderne osv. - den mulighed har jeg jo ikke.

Så prøv at finde balancen mellem ikke at gå i panik, men samtidig også arbejde bevidst på at få mere mælk i din datter. Jeg håber at du kan bruge lidt af mine forslag videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce