Brev:
Hvorfor føles det så forkert, selvom det er det rigtige?

Hej igen Helen.
1000 tak for dit svar. Det kunne jeg virkelig bruge. Jeg har dog lige en forlængelse af det, da jeg desværre er begyndt at bekymre mig lidt på forhånd mht. Isabella.
Jeg er godt klar over at hun selvfølgelig er anderledes når hun er hjemme fremfor når hun er i dagpleje.
For alle de problemer som dagplejemor fortæller om, når jeg henter hende, såsom at hun er meget pylret, bliver hurtigt ulykkelig og leger meget med sig selv, samt hun vil ikke børstes eller lave de øvelser på bolden, som fysioen har sagt, vil hun gerne herhjemme.
Hun har været meget bange for at blive skiftet på hendes puslebord, men hjemme er der ingen problemer.
Alt i alt kan jeg se og høre at hun er to forskellige slags barn. OG jeg kan forstå at det vist er meget normalt.
Nu er vi sådanne mennesker som ikke har det store behov for at være sammen med andre. Vi kommer heller ikke så meget ud, men det er fordi vi virkelig har det godt ved at være hjemme.
Ikke fordi vi ikke har venner og sådan, og vi får også tit besøg, men...vi er bare begge sådan at vi godt kan lide fred og ro.
Så selvfølgelig vil det påvirke Isabella. Jeg sørger dog for at hende og jeg tit tager på tur. Enten i zoo, ude at handle og besøge andre.
Og hun oplever også meget med dagplejen.
Hun er igen bekgyndt at være dybt ulykkelig når jeg afleverer hende. HUn har så altid været ked af det, men nu er hun VIRKELIG ked.
Og jeg har det ad helvede til, selvom jeg venter til efter jeg har afleveret hende.
OG jeg gør som dagplejepædagogen sagde før i tiden med at fortælle hvornår jeg henter hende. Det har jeg nu altid gjort.
Jeg ved godt at der er over et år til og meget kan nå at ske på et år, men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på når hun skal i børnehave.
Jeg gruer jo nærmest for det på hendes vegne. Og ved også godt at dermed har jeg jo allerede startet en dårlig start for det skal hun jo helst ikke mærke.
Da jeg var lille gik min mor hjemme og jeg begyndte først at lege med ...
... jævnaldrende, da jeg var 4 år. Jeg mener ikke jeg har taget decideret skade af det, for jeg ved ogspå godt hvor meget ens temperament og perosnlighed betyder.
Men tanken om at have hende hjemme lokker jo, når man ser hvor ulykkelig hun er. Og alligevel klynger jeg mig til den tanke at hun har "Godt" af det. Selvom den tanke efterhånden bliver svagere og svagere.
Så jeg vil virkelig gerne høre om du ikke kunne berolige mig og måske opstille de fordele og ulemper der er ved hhv. at være i dagpleje og så være hjemme hos mor.
Helst kun ulemperne ved at gå hjemme, fordi så tror jeg min tvivl vil forsvinde. :-D
Jeg synes også at jeg er begyndt at fokuserer lidt for meget på hendes motoriske problem, hvor jeg hele vejen igennem har taget sådant lidt ..ja...ikke let, men nok bare set det som hvad det nu er.
Min dagplejemor er MEGET pylret anlagt! Det var et problem i starten fordi det er træls at hente sit barn og hele tiden få at vide at så er der det galt og det og det...men det gik så over og efter det er det gået rigtigt godt.
Men efter der er kommet fys på hende, synes jeg dagplejemor igen er begyndt at fokusere på at hun er pylret og ked af det. Og jeg bliver nok lidt irriteret. Ved ikke lige hvem det er på. Vil nok bare gerne have at isabella igen er glad for at være der, men hun var syg for 14 dage siden, efter det er det gået ned ad bakke.
Både med motorikken men også med det at være i dagpleje. Så jeg håber og tror at hun nok skal blive glad igen.
Ja, det var et langt spørgsmål, men jeg trængte til at skrive det ned, for det er ikke noget man kan sige højt uden at sætte en masse rav igang enten hos dagplejemor eller hos min kæreste. (som har den "realistiske" holdning at hun bare skal ud af dagplejen og gå hjemme ved mig...)
Men jeg tror altså stadig på at det er det bedste for hende at være i dagpllej, for jeg ser det som en slags tilvænning til både børnehave og også livet generelt.
Er det ikke den rette tilgang, tror du?
Kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







